Hej.

Først og fremmeste vil jeg lige tage et øjeblik hvor jeg deler de utrolig dybe følelser jeg får af sorg, uretfærdighed og medlidenhed når jeg læser det, du har skrevet. Der findes ikke noget menneske, der ville gå igennem alt det, du har oplevet, uden at blive mærket af det. At stå alene med så mange hårde ting i en så ung alder, i så mange forskellige dele af dit liv, kan jeg slet ikke forestille mig. Din far der blev taget fra dig på en så forfærdelig måde, din kæreste der svigtede den tillid du havde givet hende, også har du oveni det et kompliceret forhold til den krop du bor i. Det gør noget ved en. Det sætter spor i den måde, man ser både andre mennesker og sig selv på. Så inden jeg rør ved nogle af dine spørgsmål, så håber jeg du kan finde noget støtte i, at jeg sidder et sted i verden, og sender dig så meget kærlighed og støtte.

Dit første spørgsmål, ”Hvordan kan jeg være sikker på, at min kommende partner ikke gør det samme?”, rammer lige ind i noget meget sårbart. Og det er et svært sted at starte, fordi sandheden er, at der ikke findes nogen garanti i nogen situation med andre mennesker. I venskaber såvel som kærlighed. Ikke fordi mennesker er upålidelige, men fordi relationer altid indebærer, at man åbner noget i sig, som ikke kan beskyttes fuldt ud.

Når man har oplevet sit første forhold ende på en så smertefuld måde, er det helt naturligt, at man leder efter sikkerhed, før man tør prøve igen. Ens første kærlighed sætter sig dybt. Både det gode og det dårlige. Det er første gang, man mærker, hvordan det føles at give en anden person adgang til ens inderste. Og selvom vi gennem film, serier og bøger tror, vi ved, hvad kærlighed er, så er det først, når man oplever den i virkeligheden, at hjertet begynder at danne sit eget billede af, hvad nærhed betyder. Hvis din første erfaring med intimitet og tillid var, at det førte til smerte og svigt, så giver det fuldstændig mening, at det sidder i dig nu. Det er ikke et tegn på, at du ikke kan stole på mennesker i fremtiden. Det er et tegn på, at du blev såret på et tidspunkt, hvor du ikke havde nogen beskyttelse, og derfor prøver dit sind nu at beskytte dig mod at mærke den smerte igen.

Når man én gang er blevet svigtet, og især når der er tale om sin første kærlighed, kan det føles som om hele verden bare venter på at ramme en igen. Som om andre mennesker kun kan tage noget fra dig, og ikke give dig noget. Men det er ikke sandt, selvom det føles sådan lige nu. Det siger ikke noget om kvinder eller mennesker generelt. Det siger noget om, hvor såret og alene du har været. Den version af dig, der stadig står tilbage fra dengang, tror stadig, at kærlighed fører til risiko. Tryghed fører til sårbarhed. Nærhed fører til smerte. Det giver mening du ender med at slutte ting af med dem du er sammen med, før du kan nærme dig en situation der minder for meget om det du tidligere har oplevet.

Men du har allerede gjort noget, som meget få tør. Du har spurgt om hjælp og rådgivning. Og jeg synes det er så helt vildt fedt. Når du gør det, får jeg en idé om, at du ikke rent faktisk tror alle der kommer tæt nok på dig vil såre dig. Hvis du var helt overbevist om det, så var der vel ingen grund til at skrive herind med lige det spørgsmål. Jeg tror du gerne vil vide, hvordan du kan lære dig selv at tro på, at der faktisk findes mennesker, der ikke vil svigte dig. At nærhed også kan være noget varmt og sikkert. At der er mennesker, som når du viser din sårbarhed og dine ar, at de tager dig ind og hjælper dig med dem, frem for at give dig endnu flere.

Det var måske et lidt langt skriv for dit første spørgsmål, så lad mig lige pensle det lidt mere klart ud. Man kan aldrig sikre sig noget i kærlighed. Og selv de aller bedste forhold kan ende med at gøre ondt en gang i mellem. Ikke fordi alle du er sammen med vil såre dig med vilje, men bare fordi vi alle er vores eget menneske.

Men det er overhovedet ikke alle forhold der vil være utro. Det er ikke alle der vil svigte og det er ikke alle der vil give dig flere ar. Der er mennesker som kan gøre al den smerte du har inden i dig måske bare lidt nemmere at bære, bare fordi du er sammen med dem. Jeg siger slet ikke at en kæreste skal tage en psykolog rolle i dit liv, men nogle gange kan det at have en tæt relation med nogen gøre noget, uden de i virkeligheden skal sige noget bestemt. Så min pointe er: Kærlighed kræver mod, men det kan virkelig være det værd, når man møder den rigtige. Og jeg tror inderligt på, at der findes mange flere mennesker der vil dig noget godt, frem for noget ondt.

I forhold til dit andet spørgsmål ”er det værd af bygge en familie op, hvis alt kan smuldre så nemt som det gjorde for min far”, vil jeg faktisk henvise til meget af det jeg skrev ovenfor. Ingen kan garanterer noget. Om noget er noget værd, er i virkeligheden op til dig. Lige som den første kærlighed giver os en forståelse af hvordan generel kærlighed ser ud, så giver vores egen familie os også en ide om hvordan generelle familier ser ud. Du har oplevet noget der var så hårdt gennem din far. Det er en meget meget hård erfaring du har med dig, men det betyder ikke at din fars historie bliver til din. Du fortjener chance for at skabe din egen historie, liv og familie, hvis det er noget du kan mærke du gerne vil. Du er stadig meget ung, så du behøver ikke vælge noget nu. Men jeg synes du skal overveje hvorfor du har de tanker om familie som du har. Er det fordi du reelt ikke tænker det er det værd, eller er det fordi du har en frygt? Det er okay er at være bange, baseret på de ting du har oplevet, der er sket omkring dig. Men jeg synes du fortjener at skabe dit eget liv på dine præmisser.

Dit spørgsmål om hvordan man kommer i gang med dating som en meget usikker dreng, forstår jeg virkelig du er i tvivl om. Du er langt fra den eneste unge mand som stiller det spørgsmål. Selv unge mænd og kvinder der er selvsikre, tror jeg finder dating svært. Det kommer nok i virkeligheden meget an på, hvad du gerne vil have ud af din dating. Vil du gerne lære at møde mennesker, snakke med dem, generelle dating uden så meget pres, så tror jeg dating apps er en god måde at starte. Det behøver ikke være tinder, som er meget baseret på billeder og udseende. På appen Bumble er det lige som tinder, hvor man ”swiper” jeg og nej, men derefter er det kun kvinder der kan skrive først. Så det kan tage presset lidt af, hvis det føles uoverskueligt og svært at skulle date.

Dog hvis du mere har lyst til at møde nogen som måske kunne være en potentiel kæreste, tror jeg det er en god ide at møde nogen ude i den virkelige verden. Med dating apps kan der komme en følelse af at man tvinger noget til at være der, og derfor kan relationer faktisk få lidt sværere ved at blomstre naturligt. Rigtig gode partnere er gerne folk vi er virkelig gode venner med samtidig, så her ville jeg prøve at gå ud i verden og gøre ting du godt selv kan lide, med mennesker du ikke kender. Kan du lide at løbe? Meld dig til et løb. Kan du lidt brætspil? Undersøg om en bærtspilscafe tæt på dig snart har en åben brætspilsaften, hvor man kan møde nye mennesker. Kan du lide at være kreativ? Der findes en masse events på kulturhuse hvor man kan mødes og tegne modeller eller lave ting af ler.

At mødes med folk man ikke kender, et sted hvor alle laver den samme ting sammen, er en fantastisk måde at lave nye relationer på. Og de relationer kan blive til gode venskaber eller endda til forhold. Og her vil jeg meget gerne kort, men tydeligt, skrive lidt om ordnede ”wifey material”.  Jeg forstår godt, hvad du mener. Det kommer jo et sted fra, og mange unge mænd bruger de ord, når de prøver at beskrive nogen, de føler sig trygge med. Men jeg tror faktisk ikke, at den slags kategorier hjælper særlig meget i længden. For hvad er ”wifey material”? Nogle af de mennesker der snakker om det online, beskriver det som submissive kvinder som bliver hjemme og ikke har været sammen med andre mænd før deres nuværende partner. Andre beskriver ”wifey material” som kvinder der har et godt job og kan passe på dem selv. Så hvad betyder ”wifey material” for dig? Nu kender jeg dig ikke, men jeg tror du mener en, som ikke vil såre dig, og som du kan åbne op til. En du kan stole på, og måske endda have det super sjovt med. Det forstår jeg virkelig godt! Det lyder som en vidunderlig partner. Men kategorien ”wifey material”, siger i virkeligheden ikke rigtig noget. Så jeg tror det vigtige for dig er, at finde ud af hvad du kan lide i de mennesker du har omkring dig, og gennem det, finde ud af hvad du kan lide i romantiske partnere ud fra det. Det er jo det vigtigeste.

Dit spørgsmål 5 og 6 vil jeg lige samle sammen i et svar, for jeg føler de går lidt hånd i hånd.
Hvordan får du dit liv på rette vej? Åha min ven. Hvis jeg havde et simpelt svar på det, ville jeg give dig det. Men jeg er ked af at sige, at sådanne et svar har jeg ikke. Jeg vil dog sige, at hvis du tror at ens liv først er på ”rette vej” hvis man er mange millionær og har flere ejendomme som 19 årig, så er der ingen der er på rette vej. Så det kan du måske finde lidt ro i. Det er en fed drøm, men det er slet ikke nødvendigt at have så meget, for at kunne forsørge en familie. Og det er ikke nødvendigt at have, for at man ikke kommer til at drikke for meget. Jeg forstår hvor du kommer fra. Du har brug for at være sikker på du ikke ender der. Men imod sætning til alle mine tidligere irriterende pointer med at ”vi kan aldrig være sikre på noget”, så tror jeg godt du kan være sikker på du ikke ender som din far. Du er så hyper opmærksom på hvad han gik igennem, at du leder efter alle muligheder for at du ikke ender som ham. Med det intense fokus, og den vilje jeg kan mærke i dig bare gennem den måde du skriver, så tror jeg ikke der er en chance for at du ender som ham. Jeg forstår du er bange, og jeg prøver ikke at være afvisende, men livet kommer ikke til at tvinge dig til at drikke. Og jeg for ikke fornemmelsen af, at du har lyst til det overhovedet. Så hvordan skulle du ende ud der? Ja, jeg er virkelig ked af at høre om dit hashmisbrug. Jeg tænker det nok giver dig en masse stærke følelser, med din historie. Men man kan altid spørge om hjælp. Du har gjort det nu her ved at skrive ind. Jeg kan kun hjælpe meget begrænset, men jeg håber du kan mærke, at når du rækker ud, så er der folk der inderligt ønsker at hjælpe. Og hvis bliver klar til det og du får lysten til at række ud og stoppe med hash, så er jeg sikker på, at du vil blive mødt med lige så meget kærlighed af nogle andre, der kan hjælpe med det.  

Jeg har svaret på dine spørgsmål så god jeg kunne, og jeg ved det er blevet meget langt, men jeg håber du kan holde lidt med mig endnu. For jeg har stadig nogle ting jeg tror kunne hjælpe dig lidt på vej, selvom det ikke er noget i den retning du spørger om.

Lige nu er du et sted i livet, hvor alt føles tungt og uoverskueligt. Du kæmper med et hashmisbrug, du har mistet fodfæste i uddannelse, du føler dig usikker i kærlighed, og du er bange for at gentage noget, du aldrig burde have oplevet som barn. Det er alt sammen tegn på, at du har båret dine følelser alene så længe, at de ikke længere kan holdes nede. Du behøver ikke løse alt på én gang. Du behøver ikke få styr på resten af dit liv lige nu. Men hvor føler jeg du har brug for en voksen i dit liv, du har bare en lille smule tillid til. Din mor, en tidligere lærer, en onkel, en sagsbehandler, en bedsteforælder. Hvem som helst, som kan hjælpe dig med at tage det første skridt væk fra følelsen af at stå alene. Fordi det her kan du ikke selv. Jeg ved du er blevet voksen, også er det rart at kunne klare ting selv, men ingen ville kunne det her alene. Og selv hvis de kunne, så har ingen fortjent at klare de her ting alene.

Du skal ikke igennem resten af dit liv på samme måde, som du har overlevet det første stykke. Du fortjener så meget mere omsorg. Og uanset hvor fortabt du føler dig, så er du ikke færdig. Du er ikke ødelagt. Du er ikke dømt til at gå samme vej som din far. Du er et ungt menneske, der har været udsat for mere smerte end mange voksne, og som stadig står op hver dag og prøver. Og hvis du tænker at det ikke er at prøve hvis man dropper ud af uddannelse, så vil jeg gerne rette den tanke. At droppe ud er ikke tegn på svaghed. Det er at finde ud af det ikke var den rette vej for en, også kan man altid prøve igen når man er klar. Det er ikke svaghed. Det er styrke, selvom det ikke føles sådan.

Du kan godt komme på ret kurs igen. Ikke ved at være perfekt. Ikke ved at blive rig. Men ved at være ærlig, bare en lille smule, med nogen, der kan holde dig, imens du finder tilbage til dig selv. Du behøver ikke gøre det alene mere. Og hvor er jeg trist over, at du har følt sådan.
Og du fortjener et liv, hvor kærlighed ikke er farlig, og hvor fremtiden ikke er noget, der skræmmer dig, men noget, du faktisk kan glæde dig til.

Jeg ved du skriver, at terapi og psykolog står dig langt ned i halsen. Og med din historik forstår jeg det også godt. Jeg tror du er vant til at være den der står for dine egne følelser, og når du har haft en der sårede dig mens du var åbnet op, giver det mening du måske ser psykolog som noget kunstigt. Der er penge som transaktion, så de mener vel ikke det de siger? Det er jo bare deres job at kunne lide dig, ikke? Men det er ikke helt sandt. Når man tager til psykolog, er det ikke fordi man betaler nogen for at sige det er synd for en eller få af vide de har medlidenhed. Det er noget jeg tror de fleste psykologer får for deres klienter, men det man betaler for er hjælp til at rydde lidt op i ens hoved. Det er hjælpen til at forklare hvorfor man måske reagerede på en særlig måde her, og finde ud af at det måske i virkeligheden var fordi det mindede en om noget ubehageligt man tidligere har været i gennem. Og når man først forstår det, er det nemmere at stoppe med. Eller måske kan de hjælpe med at sætte ting i perspektiv så det bliver nemmere at komme videre for noget, der ellers føles som om det fylder hele ens verden.

Terapi er et vidunderligt redskab, og hvis du tør, synes jeg du skulle give det et forsøg. Du kan få henvisninger fra lægen, som kan give dig gratis psykolog, hvis lægen mener det ville kunne hjælpe dit helbred. Og det tror jeg en læge ville sige at det ville kunne.

Puha, det blev lidt langt svar, men jeg håber du har holdt ud. Jeg håber du vil tage de ting jeg er kommet med til dig, og bruge det der giver mening for dig. Jeg håber at jeg har givet dig en god oplevelse med at åbne op, og at du tør spørge om hjælp igen næste gang, når du føler du er klar.

Jeg ønsker dig alt held og lykke, og husk du altid er velkommen til at skrive igen.

De bedste hilsner,
Juni fra Cyberhus