Gruppechat med gæsterådgiver fra digital økonomi- og gældsrådgivning

blogindlæg

Gruppechat med gæsterådgiver fra digital økonomi- og gældsrådgivning

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 7 timer 56 minutter siden

I tvivl om, hvor meget du egentlig skal betale i SKAT? Bekymret for at få gæld? Svært ved at få overblik over din økonomi? Du er ikke den eneste!

Mange unge oplever, at økonomi kan virke både kedeligt, uoverskueligt og helt umuligt at forstå. Ja, faktisk kan det næsten føles som at få nøglerne til en ny bil, uden at nogen rigtig har forklaret, hvordan man kører den. 

Man får måske sin første løn, og det er sjovt, at der nu er råd til en ny trøje, et par fede sko og pølsehorn på tanken. Men pludselig er kontoen tom, og man havde lige glemt, at man også skyldte 100 kr til en ven.

Det er helt normalt at synes, at økonomi er svært

Mange unge oplever at det kan være svært at få overblik over sin økonomi det første stykke tid. Og det er også helt almindeligt, hvis der opstår både tanker og bekymringer, når man pludselig står med den første regning i hånden eller skal forsøge at forstå den første lønseddel.

Ligesom med alt andet, der er nyt, kræver økonomi øvelse. Men hvis du sætter dig for det, kan du heldigvis sagtens lære at navigere i den jungle, som økonomi ind i mellem kan være.

Deltag i gruppechatten

I gruppechatten kan du møde andre unge, som også kender til det at være ung og have spørgsmål til sin økonomiske situation. Vi får også besøg af Kurt Langkjaer fra digital økonomi- og gældsrådgivning. Kurt skriver om sig selv:

Jeg er uddannet økonom på Handelshøjskolen i Aarhus. Jeg har arbejdet ca. 15 år i den finansielle sektor, bl.a. som erhvervsrådgiver. Siden november 2019 har jeg været frivillig, ulønnet gældsrådgiver i KFUM, hvor vi har hjulpet mange borgere med at skabe et overblik over deres økonomi. Jeg er nu på pension, og er udover Gældsrådgiver formand for Hjerteforeningen i Favrskov.

Chatten er åben første gang d. 19/11 kl. 19-21, hvor vi skal chatte om økonomi og overgange. Har du fx spørgsmål om, hvordan du søger SU, når du starter på en uddannelse? Eller skal du flytte hjemmefra, og er tvivl om, hvad et indskud er? Eller har du måske fået dit første fritidsjob, og har svært ved at forstå ordene på den første lønseddel? Så kom og vær med i gruppechatten d. 19 november.

D. 3/12 kl. 19-21 er chatten åben igen, og her skal vi chatte om hverdagsøkonomi. Det kan fx være, hvordan du laver et godt budget, hvordan du holder overblik over din økonomi eller hvad du gør, hvis du pludselig oplever problemer med din økonomi. Alle spørgsmål om økonomi er velkomne, og vi tager udgangspunkt i det, som fylder hos jer.

Det er både GRATIS og ANONYMT at deltage i de to chats. Du kan tilmelde dig allerede nu ved at trykke her: Bliv klog på din økonomi. Ved at tilmelde dig får du en anonym SMS notifikation, når chatten starter.

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program