Hej med dig.

Først og fremmest, hvor er du modig og sej, at du skriver og tør at åbne op for et ret følsom emne. Det er ikke noget mange unge eller voksne for dens sags skyld tør at tale om. Men det er helt normalt, at man ikke har lige så meget lyst til sex som sin kæreste, eller som det nogle gange lyder som "alle andre unge" går rundt og snakker om, man skal ah! Ikke alle mennekser har samme behov for sex for at have det godt i en kærlighedsrelation.

Du skriver, at du kommer til at sige ja til sex, selvom du ikke har lyst - for at undgå din kæreste bliver irriteret eller der kommer dårlig stemning, hvis du siger fra. Når vi som mennesker ikke respekterer vores egne grænser, så er følelsen af at føle sig "forkert indeni" helt normalt. Og det er et vigtigt tegn til dig om, at du skal gøre noget ved den situation, dig og din kæreste er i sammen. Jeg kan godt forstå, du bekymrer dig som, om det kommer til at ødelægge noget mellem jer, men hvis ikke I på en eller anden måde får taget hul på snakken omkring, hvad der er på spil for jer begge 2, så er den nuværrende situation mindst lige så ødelæggende for dig - og jeres forhold på den lange bane. Du skal ikke presse dig selv til sex, når du ikke har lyst og samtidig kan jeg godt forstå, at du også har lyst til at tilfredsstille din kærestes seksuelle behov.

Måske I sammen kunne gå lidt på opdagelse i, hvad sex og intimitet også kan være. Mange mennesker kan godt have et lidt snævert blik på, hvad sex og intimitet i et parforhold kan være - samleje. Men hvad betyder det for dig og kunne din kæreste måske være med til at udforske det sammen med dig?

Du skriver selv, at du sagtens kunne leve uden sex, hvilket også er helt normalt. Der findes faktisk et begreb for det: Aseksualitet. Det kan også være, at du endnu ikke har oplevet at dine seksuelle behov eller lyster er blevet fremelsket sammen med din nuværesnde eller tidligere kæreste. Ens seksualitet kan jo være meget interessant at tillade sig selv at reflektere over - særligt i din alder. Du kan læse lidt om det her hos sexlinjen for unge: Seksualitet.

Det er i hvert fald vigtigt, at du passer godt på dig selv og tager dine egne grænser alvorligt, så du ikke lader dig grænseoverskride. Og jeg tænker også det vil være mest ordentligt overfor din kæreste, at du fortæller helt ærligt, hvordan du har det. Ellers kan han heller ikke tage hensyn til dig og dine behov. Jeg håber selvføgelig, at han vil være med på at udforske dine behov og længsler sammen med dig. Og hvis ikke, så er der selvfølgelig en risiko for, at I ikke føler, I passer sammen. Og den tanke kan være rigtig svær, når du godt kan lide ham. 

Jeg håber alt det bedste for dig og at du har lyst og modet til at tage en "alvorlig" snak med din kæreste omkring det - gerne på et tidspunkt, hvor der er tid og ro til det, så det ikke sker i forbindelse med en evt. afvisning eller efter du lige har gjort noget, nu faktisk ikke havde lyst til.

Med venlig hilsen.

Rådgiver i chatteamet.