min pik

brevkassespørgsmål

min pik

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 1 uge 6 dage siden

hey jeg er en dreng på 12 og er lidt i tvilv om mit underliv og pubertet i det hele taget. først og fremmest begyndte min pik at få hår og var omkring 10 cm i 3-4 klasse. og er nu 16-17cm og alle dem fra min overgang laver lidt sjov med det. og så er der også kommet lidt skæg, en masse bumpser og min stemme er blevet meget dyb. så hvis kan give mig lidt svar vil jeg sette stor pris på det. kh. en dreng på 12

Svar: 

Hej du

Puberteten er en tid, hvor der sker rigtig meget med ens krop og det er fuldstændig normalt. Og det, som er lidt svært er, at du ikke bare kan kigge på de andre drenge i din klasse, for I ser allesammen helt forskellige ud.

Nogle vokser og bliver 2 meter højere end alle andre og andre får meget mere hår end nogle andre. Og det er altså lige præcis sådan, som puberteten skal være. Alle suser afsted i vidt forskellige tempo. Og det er først, når man bliver ca 20, at man er ved at være færdig med at forandre sig. 

Så man kan sige, at du roligt kan tænke, at du er helt normal også selvom nogle laver sjov med dig. De kommer også til at opleve, at deres kroppe og stemmer ændrer sig, du er bare lidt foran dem. Tiden er din ven, og allerede om nogle få måneder, vil en eller flere af de andre måske også se ud lidt ligesom dig.  Så det kan du måske tænke på, når de laver sjov med dig? Og hvis du synes, det ikke er rart længere, så kan du tænke over, om du skal fortælle det til dine forældre eller en af dine lærere. Det kan godt hjælpe meget på de der drillerier. 

Det her svar er jo ikke et, hvor jeg har en masse råd, du kan prøve af. Det er mere ting, du kan tænke over og noget, du skal vente lidt på. Så det kan måske godt være lidt irriterende at læse. Men jeg håber at du også kan læse, at du er helt helt helt normal og du ikke behøver at være nervøs for det, du oplever. 

Mange hilsner fra

Mai

Mais billede
Mai, frivillig uddannet ungerådgiver hos Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program