Kære søde du.

Det, du beskriver her, er utroligt menneskeligt, og du er hverken forkert eller alene om at have den slags tanker og følelser. Mange oplever, at de bliver fanget i en rolle, som ikke passer med, hvem de egentlig er indeni. Når man først har fået “stemplet” som den stille, kan det føles umuligt at bryde ud af den, især hvis man er bange for at blive misforstået eller afvist.

Her er nogle konkrete måder, du evt kan vælge at gribe det an på:

Start småt og realistisk: Du behøver ikke pludselig være den, der fører samtalen. Start med at sige en ting i timen. Det kan være et spørgsmål, svar på lærerens spørgsmål, en kommentar eller en støttebemærkning til hvad en anden sagde. Det vigtige er, at du tager rummet, også selvom det føles svært og måske grænseoverskridende, især i starten.

Øv dig på små sætninger hjemmefra: Det kan lyde fjollet, men det hjælper. Øv dig på små “isbrydere” som fx “Hvad synes du om det vi lavede i timen?” eller “Hvad syntes i om afleveringerne? Syntes i de er sværere?” eller noget ikke skole relateret fx “Har set denne her serie på disneyplus?”. Det gør det nemmere at tage ordet, når chancen opstår.

Hvad kunne man ellers sige/gøre? 

Forestil dig, du sidder i en pause, og der er nogen fra din klasse , som du godt kunne tænke dig at tale med. Her er et par ufarlige og naturlige sætninger, du kunne bruge som åbning:

Her er nogen neutrale sætninger fx:

“Jeg syntes faktisk, det vi lavede i timen før var ret spændende – hvad tænkte du?”

“Jeg håber lidt det ikke begynder at regne. Det ser helt gråt ud.”

“Jeg forstod ikke helt den sidste del af opgaven, gjorde du?”

Hvis du gerne vil spørge mere ind til dem (det kan skaber kontakt og virker omsorgsfuldt):

“Hvad plejer du egentlig at lave efter skole? Har du et fritidsjob?”

“Ser du noget godt for tiden? Jeg mangler noget nyt at se.”

"Er du også træt i dag, eller er det bare mig der er træt?” (den kan tit virke  som en god isbryder!)

Hvis du vil åbne lidt op om dig selv :

“Jeg er ikke så god til at snakke i store grupper, men jeg vil egentlig gerne være lidt mere med.”

“Jeg tror nogle tror, jeg ikke gider snakke, men jeg har bare svært ved at tage ordet.”

Tag kontrol over fortællingen: Noglegange hjælper det at nævne det lidt mere direkte for en, du stoler lidt mere på. Du kan fx helt stille og romigt sige: “Jeg er egentlig ikke så stille, jeg har bare svært ved at finde ud af hvad jeg skal sige nogengange, men jeg elsker faktisk at snakke.” Det kan være med til at åbne en ny forståelse, og måske en ny relation.

Husk at du godt må “fylde”: Mange “stille” mennesker er desværre opdraget til at tro, at det er bedst at lade andre tale. Men du har lige så meget ret til at fylde, som alle andre. De fleste vil faktisk gerne høre, hvad du mener, men de ved bare ikke, hvordan de skal trække det ud af dig, så derfor er det også rigtig godt hvis du får sat ord på du gerne vil snakke med folk, men ikke altid ved hvad du skal sige eller gøre.

Fokuser på en relation ad gangen: Det kan ofte være overvældende at forsøge at “bryde ud” over for hele ens klassen. Vælg en person, du gerne vil snakke mere med, og som du tænker er nem at snakke med. Start der. Små forbindelser vokser tit til noget større.

Og vigtigst af alt: du er ikke forkert. Du har noget at sige, og du har ret til at blive set og hørt. Det kræver mod at tage det første skridt, men det betyder ikke, at du skal nå det hele på en gang, små skridt er nøglen som sagt. Vær tålmodig, hold hovedet kold også plejer det at komme stille og roligt.

Håber du kan bruge mine råd, og jeg vil sende en masse god energi i din retning!

Med venlig hilsen Kylie.