Hej V

Først og fremmest vil jeg sige, at det er rigtig godt, at du skriver her. Det er virkelig svært at tage det første skridt for at få hjælp, og du skal være stolt af dig selv for at tage det.

Jeg er ked af at høre, at du har det svært for tiden. Det giver mening, at cutting kan føles som en måde at finde ro på, men som du jo også godt ved, er det ikke er en holdbar løsning. Det er en rigtig stærk erkendelse, og det fortjener du ros for.

At stoppe med at cutte kan være svært, især hvis det er blevet en vane eller føles som en måde at håndtere svære følelser på. Men der er andre måder, der kan hjælpe dig, uden at du kommer til skade.

Cutting kan give en midlertidig følelse af lettelse, blandt andet fordi den fysiske smerte kan lindre den psykiske smerte, vi føler. Det bedste råd, jeg kan give, er at prøve at tale med nogen om det. Jeg ved, det kan være meget grænseoverskridende, men du er ikke alene i det, du går igennem. Det kan være en ven, et familiemedlem, en lærer eller en rådgiver.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har både telefonrådgivning, sms- og chatmuligheder samt personlige samtaler, du kan benytte dig af, hvis du ikke føler dig tryg ved at tale med nogen, du kender personligt endnu.

Du kan også prøve at skrive dine tanker ned, hvis dine følelser føles overvældende, men du ikke har mulighed for at tale med nogen. Det hjælper måske ikke på samme måde, men det kan gøre dine tanker mindre uoverskuelige. Derudover kan det gøre det nemmere at tale om dine problemer i fremtiden, hvis du allerede har øvet dig i at sætte ord på dine følelser.

Hvis du endnu ikke har lyst til at tale med nogen kan der også være nogle helt praktiske handlemuligheder. Nogle oplever, at det hjælper at knuge en isterning i hånden, slå i en pude eller bruge et elastikbånd om håndleddet og trække i det. Det kan give en sanselig fornemmelse, der minder om cutting, men uden at skade dig. Jeg vil stadig opfordre dig til at tale med nogen om det, men måske kan disse teknikker hjælpe dig med at tage afstand fra de farligere tendenser, mens du bliver klar.

Det allervigtigste er, at du passer på dig selv. Du fortjener at have det godt, og selvom det føles svært lige nu, kan det blive bedre. Det er en proces, men du har allerede taget det første skridt ved at række ud.

Hvis du har brug for mere hjælp, er du altid velkommen til at skrive igen.

De bedste hilsner,
Juni fra Cyberhus