Kære søde du.

Først og fremmest er det helt naturligt at føle sig usikker på, om man virkelig ønsker en kæreste, eller om man ubevidst prøver at beskytte sig selv mod en potentiel skuffelse eller afvisning. Vores følelser og ønsker kan ændre sig gennem livet, og det kan være svært at skelne mellem, hvad vi rent faktisk vil, og hvad vi fortæller os selv for at undgå at blive såret.

Jeg vil prøve at liste nogen forskellige idder, som du kan reflektere over:

Tag dine tidligere ønsker alvorligt – men anerkend også, at ting kan ændre sig

 Du nævner, at du som yngre drømte om at få en kæreste. Det kan være værd at overveje, hvorfor du havde den drøm dengang. Var det fordi, du ønskede nærhed, tryghed eller bare noget tosomhed? Eller måske fordi du følte, at det var forventet af dig?

 Med tiden kan vores ønsker og behov ændre sig. Måske var det et ønske, som ikke længere er lige så stærkt, eller måske lever du fint uden en kæreste nu?

 Ved at kigge og reflektere over din fortid kan du få en fornemmelse af, om det stadig er den samme form for kærlighed og fællesskab, du leder efter, eller om dine værdier og prioriteter har ændret sig.

 Reflekter over dine følelser bag udsagnet: “Jeg har ikke brug for en kæreste”

 Spørg dig selv: Hvad får jeg ud af at sige, at jeg ikke har brug for en kæreste?

 Er det en lettelse at tænke, at du er selvstændig og ikke behøver nogen? Føles det befriende? Eller mærker du en form for tristhed eller frygt for at blive afvist, hvis du forestiller dig at åbne dig for muligheden for et forhold?

 Hvis det primært er frygten for afvisning eller skuffelse, der ligger under, kunne det være et tegn på, at du faktisk har et ønske om en kæreste, men holder det nede af selvbeskyttelse.

Tænk over, hvad et forhold betyder præcis for dig

 Prøv at forestille dig et forhold – hvordan ser det ud, og hvordan ville du have det i det?

 Hvad ville du håbe på at få ud af en kæreste, som du ikke allerede har i dit liv?

 Hvad ville du være bange for at miste eller skulle give afkald på, hvis du indgik i et forhold?

 At visualisere forskellige scenarier kan hjælpe dig med at mærke, om det vækker glæde, spænding, uro eller modstand.

Øv dig i at mærke efter, uden at dømme dig selv.

Det kan være vanskeligt at være ærlig med sig selv, hvis man er bange for at se en sandhed i øjnene (fx “jeg føler mig ensom” eller “jeg har ikke lyst til at blive såret”).

Lav fx små øvelser, hvor du for eksempel skriver dagbog om dine følelser omkring parforhold og kærlighed, uden at vurdere om det er “rigtigt” eller “forkert” at føle netop sådan.

Vær tålmodig med dig selv

Det kan tage tid at finde ud af, hvad man oprigtigt ønsker. For det meste er svaret ikke sort-hvidt, men noget midt imellem. Måske ønsker du intimitet og nærhed på nogle områder, men ikke er interesseret i et traditionelt parforhold?

Du kan også føle dig ambivalent, og her mener jeg, at du både ønsker et forhold og samtidig er rædselsslagen for det. Det er også helt normalt at have det sådan.

Afslutningsvis Vil jeg minde dig om, at der ikke er noget “forkert” eller “unormalt” i man ikke altid har lyst til et forhold, ligesom det heller ikke er underligt at længes efter kærlighed, det er menneskeligt. Der er ingen regler for, hvordan man “bør” have det. Det vigtigste her er at undersøge, hvad der giver mening for dig og at give sig selv lov til at justere undervejs, tal evt også med en ven/veninde som du stoler på, hvis du har brug for andres perspektiv eller bare har brug for at blive lyttet på.

Håber mit svar kan være dig behjælpelig, og al god vind til dig!

Med venlig hilsen Kylie.