Kære A

Mange tak for dit brev og for at dele det, du kæmper med. Det kræver stort mod at sætte ord på, hvordan du har det, og jeg vil gerne starte med at sige, at det, du oplever, er vigtigt og fortjener at blive taget seriøst – både af dig selv og andre.

Jeg kan godt forstå, at det føles frustrerende og svært, når du oplever, at din spisning tager kontrol, og det er hårdt, når andre måske ikke forstår, hvor meget det påvirker dig. Det er vigtigt at vide, at binge eating er en reel udfordring, som mange mennesker oplever, og at der er hjælp at hente.

Det første skridt kan være at prøve at lægge mærke til, hvad der udløser trangen til at spise. Du nævner kedsomhed – og det er faktisk ret almindeligt. Mange bruger mad som en form for trøst eller afledning, især når de føler sig urolige, ensomme eller mangler noget at fylde tiden ud med. Det er ikke din skyld, og det betyder ikke, at der er noget galt med dig. Det er en vane, som din hjerne har lært over tid, og den kan aflæres med de rigtige strategier.

Her er nogle ting, du kan prøve:

1. Skab nye vaner i stedet for mad som afledning: Når du mærker trangen til at spise, selvom du ikke er sulten, kan du prøve at finde noget andet, der giver dig en pause. Det kunne være at gå en tur, lytte til musik, tegne, skrive dine tanker ned eller prøve en hobby, du kan lide. Jo mere du øver dig på at skifte fokus, jo nemmere bliver det over tid.

2. Lyt til din krop: Det kan være hjælpsomt at prøve at genkende forskellen mellem fysisk sult og følelsesmæssig trang. Før du spiser, kan du spørge dig selv: "Er jeg virkelig sulten, eller føler jeg mig keder mig eller urolig?" Hvis det ikke er sult, kan du prøve at finde en anden måde at berolige eller underholde dig selv på.

3. Vær venlig mod dig selv: Når du oplever binge eating, kan det være nemt at slå sig selv i hovedet bagefter – men det hjælper sjældent. Prøv at minde dig selv om, at det er okay at kæmpe med det her. Du er ikke alene, og det er muligt at finde en vej ud af det, uden at være hård ved dig selv.

4. Søg støtte: Hvis du har lyst, kan det være en rigtig god idé at tale med nogen om det – fx en voksen, du stoler på, en læge eller en psykolog. De kan hjælpe dig med at finde konkrete løsninger og måske også finde ud af, hvad der ligger bag dine spisevaner. Selv hvis det føles som et lille problem, er det helt okay at søge hjælp, da dine følelser og oplevelser er vigtige.

Du er ikke alene i det her, og det er helt normalt, at det tager tid at ændre vaner. Husk, at selv små skridt fremad er en sejr.

De bedste hilsner
Kasper