Efterskolens Rettigheder

brevkassespørgsmål

Efterskolens Rettigheder

brevkassespørgsmål af
Peter
16 år
Oprettet 1 måned 1 uge siden

Hej, Jeg er egentligt meget nysgerrig på om en efterskole gerne må ransage elever både dem og deres tasker eller skabe på efterskolen? Min efterskole har lige været på tur i Frankrig hvor ud af det blå stopper nogle lærere en efter en forskellige elever og uden at spørge om lov og siger de skal tjekke deres tasker og lommer. Der var enda en der sagde nej men det stoppede ikke lærene i at kigge igennem. Nu bliver jeg nysgerrig og har selv prøvet at læse op på det… Og jeg kan ikke finde et direkte svar men som udgangspunkt har jeg læst at de eneste der må tvangsvisitere eller ransage er politiet? Og kan en efterskole straffe fx bortvisning for sige nej for holde dine rettigheder?

Svar: 

Hej Peter.

Mange tak for et virkelig godt spørgsmål! Jeg kan godt forstå at du ikke kan finde et direkte svar på det, for jeg har faktisk også svært ved at finde steder hvor det står sådan helt konkret. 

Det jeg har fundet frem til er, at en lærer har præcis de samme rettigheder som alle andre folk har. Derfor har de altså ikke tilladelse til at gå i jeres tasker og lommer, medmindre I giver samtykke til det. Så jeg tror at det er rigtigt som du har læst, at det kun er politiet der har tilladelse til det. 
Lærerne har, som alle andre, tilladelse til at lave en magtanvendelse, hvis de skal forhindre en elev i at gøre skade på sig selv eller andre, eller i at ødelægge eller beskadige ting (https://www.foraeldreraadgivningen.dk/artikel/ordensregler-og-sanktioner). Hvis en lærer tvinger sig adgang til en taske som de ikke har fået tilladelse til, er det altså en magtanvendelse, og medmindre de har mistanke om at der er noget meget farligt i tasken (f.eks. et våben), tænker jeg ikke at de må andvende en magtanvendelse i denne situation. 

Når det så er sagt, så har dine lærere et ansvar for at skabe et godt undervisningsmiljø for både jer, de andre elever og dem selv, og hvis de har vurderet at der er noget i taskerne der kan ødelægge undervisningen eller måske være sundhedsskadeligt, så har de også en pligt til at gøre noget ved det. 
Så det ender med at lærerne kommer under lidt af et krydspres, hvor de skal sørge for at der ikke er noget skadende/forstyrrende i jeres tasker, samtidigt med at de faktisk ikke må kigge i jeres tasker, uden at få lov.

Som sagt tænker jeg dog slet ikke at de må kigge i jeres tasker hvis I ikke giver dem lov til det, så jeg tænker at I kan overveje at fremlægge situationen for jeres rektor/skoleleder og spørge ham/hende hvad reglerne er, og om det kan passe at de må kigge i jeres tasker uden tilladelse. 

Ift. bortvisning, kan skolen straffe med en bortvisning hvis skolens regler gentagne gange bliver overtrådt eller bliver overtrådt meget groft (https://www.efterskolerne.dk/da/For-efterskoler/Leksikon/Elever-og-forae...). Altså bør det ikke være nok til en bortvisning, bare fordi en af jer har nægtet at få gennemsøgt sin taske. Der kan dog være nogle andre brud på reglerne i situationen, f.eks. hvordan man har snakket til den lærer der har spurgt. 
Igen vil jeg henvise til rektor/skoleleder som har helt styr på reglerne og som jo bør være neutralt i situationen. 

Jeg håber at I havde en god tur til Frankrig alligevel og at du kan bruge mit svar. 

Mvh. Chris - Cyberhus

cyberhusrasmuss billede
Chris fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program