Hvorfor er det godt at have hår?

brevkassespørgsmål

Hvorfor er det godt at have hår?

brevkassespørgsmål af
Pigen X
13 år
Oprettet 3 måneder 3 dage siden

Jeg har haft ret meget hår forneden men min mor har altid sagt det er godt at have hår og det har jeg også læst. Men ved ikke hvorfor? Nu her i ferien har jeg sovet en del med en veninde. Så der bestemte jeg mig så til at fjerne mit hår så jeg har købt en skraber. Jeg syns det går okay med at shave. Jeg barbere mig også i røven for der havde jeg også en del hår. Det er megabesværligt men hvis jeg sidder henover et lille spejl så går det så nogenlunde med at komme til i røven også. Jeg synes det er dejligt at være hårfri når jeg skal sove med min veninde, det føles frit og behageligt selv om det også godt kan klø lidt og give nogen knopper når man shaver. Min mor ved ikke jeg er begyndt og shave. Men hvorfor er det at nogen siger det er godt og have hår, hvad gør det godt for? Er det forkert og shave når min mor er imod det?

Svar: 

Hej med dig

Du står i nogle tanker, som mange står i. Skal man eller skal man ikke barbere sig? Du har nogle tanker, og dem vil jeg gerne give dig svar på. I hvert fald noget ting, du kan overveje.

Du spørger blandt andet, hvorfor kønsbehåring er godt, og det er blandt andet fordi, det beskytter mod kulde og varme, og imod forskellige bakterier og er med til at sikre en god balance i underlivet. Samtidig er det  vigtigt for mig at sige, at rigtig rigtig rigtig mange barberer sig og det er fuldstændig normalt både at gøre det og at lade være. Hvis man har god hygiejne, så kan man sagtens gøre det på en sikker måde. Sexlinien har lavet nogle gode råd på denne side: https://www.sexlinien.dk/emneside-kroppen/intimbarbering

Helt overordnet kan man kan sige, at der er både fordele og ulemper ved at barbere sig og også ved at lade være. Og valget er åbent. Det kan dog være svært, når der er nogen, der ikke bakker op om det, man gerne selv vil. Når nu din mor er imod barbering, så vil jeg nok anbefale dig at fortælle hende dine tanker og hvorfor du gerne vil. Og så tage en snak om tingene, selvom I ser forskelligt på det. Det kan være, I kan finde en måde at forstå hinanden lidt på. I hvert fald kan du gøre, hvad du kan, for at lytte til hende. Så lytter hun forhåbentlig også til dig bagefter.

Mange hilsner 

Mai 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program