Hej du

Jeg forstår godt at du har brug for at skrive den her brevkasse og deler dine tanker. Og jeg vil gerne give dig nogle tanker og råd i mit svar.

Jeg ved, at du ikke er den eneste, der har prøvet at skifte smag eller stil. Det er noget, der er helt almindeligt og mange har prøvet. Det kan ske med tøj og med frisurer og med livretter. Det kan også ske med skoletasker, for det er jo ret mange år, man går i skole. Og der kan bare være stor forskel fra man er 9 til man er 11. 

Du skriver at din taske har været dyr og derfor har du dårlig samvittighed over at sige noget til dine forældre. Det er så sødt af dig, at du tænker på dem. Det viser at du er en betænksom datter. 

For mig at se, har du flere muligheder:

1) Du kan lade være med at sige noget, og så bliver du nok ved med at være træt af tasken i lang tid. Det vil kræve en del tålmodighed fra dig, fordi du måske bare går og er træt af din taske hver dag.

2) Du kan vælge at fortælle dine tanker til dine forældre. Og så se, hvad de siger til det. Det kræver at du er ekstra modig, for det er jo lige præcis det, du vil have svært ved. Hvis du vælger den løsning, kan du overveje at skrive ned, hvad du gerne vil sige, så du husker det hele. Det kan også være rart at kunne give dine forældre et brev, de kan læse, i stedet for at skulle sige det højt. Så det kan du overveje. 

Jeg vil håbe for dig, at du gør det, du selv føler et det rigtige at gøre. Det kan man godt nogle gange mærke i maven. Og det er helt normalt, at den 'rigtige' beslutning også kan gøre én lidt nervøs. Det sker for os allesammen. Mange gange! 

Jeg krydser fingre for dig. 

Mai