Mens
Mens
Hej Cyberhus. Jeg har et personligt problem, som jeg er rigtig træt af. Det drejer sig om min menstruation og det faktum, at jeg lader mig påvirke ALT for meget af den. Det lyder måske ekstremt, men når jeg har min mens er det som om jeg bevidst gør alt hvad jeg kan for at sætte mit liv på pause indtil den er overstået. Især i de første par dage, der kan jeg sagtens finde på at pjække fra både skole, arbejde og sociale sammenhænge hvis det lige ramler sammen med dem. Dette er jeg selvfølgelig ikke stolt af og ønsker jo ikke at det skal være sådan. Men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at ændre min situation. Jeg har prøvet at ændre min indstilling til det SÅ mange gange og være lidt mere positiv omkring det, men det har bare aldrig lykkedes mig, for jeg bliver altid i så dårligt humør under min mens, hvilket selvfølgelig er naturligt. Jeg har også overvejet alternativer som p-piller eller lign., men der lader bare til at være så mange negative bivirkninger forbundet med dem, at jeg ikke helt kan vurdere, om det er det værd. Og selv hvis jeg kan se forbi bivirkningerne, så er jeg også ret sikker på at jeg ville komme til at misbruge pillerne, og bare skippe min mens hver eneste gang, fordi jeg hader det så meget. Jeg er generelt bare så træt af at jeg lader min mens styre mit liv, jeg har ovenikøbet været helt derude hvor jeg har overvejet at prøve at få tilladelse til at få fjernet min livmoder, selvom jeg godt er klar over at det kræver helt specifikke omstændigheder hvis det skal gøres. But well, what to do??
Kære du
Jeg er meget glad for at du skriver, for det virker til at være en svær situation du står i og jeg vil gerne forsøge at hjælpe så godt jeg kan. Jeg kan nok ikke give dig et klokkeklart svar på hvad du skal gøre, men jeg kan forsøge at gøre dig klogere på dine muligheder, trods det allerede virker til at du har gjort rigtig mange gode tanker. Menstruation er noget alle vi kvinder oplever og trods det, er det så forskelligt hvordan den giver sig til udtryk og hvordan vi oplever den. Som jeg læser det, er din største problematik omkring din menstruation, selve dit humør, som påvirker dig så meget at du reelt set melder dig syg nogle dage i starten af menstruationen, samt har overvejet fjernelse af livmoderen – det er jeg ked af at høre. Men du skal vide at du ikke er alene – næste alle kvinder oplever psykiske og fysiske symptomer under menstruationen, og ca. 3-10% oplever det i den sværhedsgrad du beskriver. Det er da man kalder PMS – præmenstruelt syndrom, som opstår grundet hormon svingninger i kroppen under menstruation. Du skriver selv at du godt ved at det er normalt, men i nogle tilfælde, måske i dit, kan der være behov for hjælp.
I første omgang er det selvfølgelig vigtig at acceptere at det er en helt naturlig ting du oplever, hvilket du allerede har forsøgt ved at være positiv omkring det. Det er virkelige godt, men måske ikke helt nok i dit tilfælde. Vi ved at det at være fysisk aktiv/dyrke motion kan hjælpe på humøret, så dette er måske et forsøg værd, hvis du ikke allerede gør det. Uanset hvad syntes jeg du skal tage en snak med din egen læge, for der er i hvert fald mulighed for at hjælpe dig.
Andre muligheder kan nemlig evt. være noget samtaleterapi via egen læge eller ved en psykoterapeut/psykolog til at hjælpe dig med at få nogle redskaber til at mestre dit humør under menstruation. Ellers kan man også overveje p-piller som du selv skriver, men dette har størst effekt på fysiske symptomer i form af smerter og meget blødning, og kun lidt effekt på humøret, men det kan stadig forsøges, da man som du skriver evt. kan springe menstruationen over for en periode og se om det hjælper. Med hensyn til bivirkninger, så kan jeg godt forstå at du syntes at det kan være svært at vurdere om du skal forsøge det, men i dit tilfælde kan det måske virkelig hjælpe dig, da du jo i forvejen oplever en del symptomer på menstruationen. Der findes også andre muligheder, så uanset hvad syntes jeg at du skal tage op og tale med dine læge om din problematik, så i sammen kan finde en god løsning for dig. Det er i hvert fald helt okay at række ud efter hjælp, når man har det som du har det. Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig til at blive lidt klogere på dine muligheder.