Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Meget mellemrum mellem fortænderne

brevkassespørgsmål

Meget mellemrum mellem fortænderne

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 1 måned 3 uger siden

Hej, mit problem er jeg VIRKELIG synes mit mellemrum mellem mine fortænder er stort og træls. Det sådan et mellemrum, som gør at min overlæbe indvendigt ofte sidder fastklemt og bare generelt mad faktisk. Det irretere mig super meget. En ting er at det grimt men at min overlæbe indvendigt sidder fast ofte er jo bare også mega træls og gør ondt. Så mit spørgsmål er om jeg godt kan be min tandlæge om at gøre noget ved det eller om det er noget de skal se som et reelt problem og ikke bare udefra hvad jeg siger og synes?

Svar: 

Hej pige 17år

Mange tak for dit spørgsmål :) 

Jeg er ked af at høre, at du er så påvirket af dit mellemrum mellem dine fortænder. Og det lyder bestemt heller ikke særlig rart at din læbe sidder fast i mellemrummet. 
Så jeg håber virkelig at mit svar kan vejlede dig.

Nu kan jeg jo ikke se hvor stort dit mellemrum mellem fortænderne er, og om du måske bare generelt har mellemrum mellem dine tænder pga. bredde kæber og/eller små tænder. 
Som udgangspunkt laver man ikke kosmetiske tandbehandling i den Kommunale Tandpleje, som er den du er omfattet af. Men hvis patienten, som dig, er meget psykisk og/eller funktionelt påvirket af mellemrummet så kan der fagligt være en indikation for afhjælpe problemet. 

Men der er flere ting som man skal overveje. 
Ofte vil man i din alder udbygge dine tænder med plastisk således at man lukker mellemrummet helt eller delvist. Men for at få plasten til at sidde fast så skal man bore lidt på dine tænder, som formentlig ellers er sunde og raske.
Plastovergangen vil aldrig være ligeså glat som dine egen tænder, og derfor kræver det en god mundhygiejne fra din side for, at du ikke får tandkødsbetændelse eller huller i tænderne.
Derudover kræver det livslang vedligeholdelse, som du på sigt selv skal betale for. Plasten kan måske knække eller slå fra i kanterne, og skal over tid skiftes pga. farveforskel mellem plasten og dine tænder.
Der er også mulighed for at lukke dit mellemrum mere eller mindre med bøjle. Men ofte vil det med en kosmetisk begrundelse være 100% noget du selv skal betale for. Her kan det også være nødvendigt at fjerne dit læbebånd, hvis det er med til at skabe mellemrummet mellem dine tænder.

Så det er bestemt ikke omkostningsfrit at ændre på sit naturlige udseende. 

Jeg synes du skal tale med din tandlæge omkring din problematik og høre hvilke muligheder den pågældende tandlæge forslår. 
Når man udfører kosmetisk tandbehandling så skal der være en betænkningstid på 14 dage mellem en samtale/behandlingsplan og udførelsen af behandlingen. 

Jeg ønsker dig held og lykke og håber at du finder en løsning som passer dig :) 

Med venlig hilsen
Mia, Tandlægen 

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program