Pige fra klassen

brevkassespørgsmål

Pige fra klassen

brevkassespørgsmål af
Bare kald mig dreng
14 år
Oprettet 5 måneder 3 uger siden

Hej jeg er mega forelsket i en pige fra klassen der er mega smuk og er mega sød Jeg vil så gerne være kærester med hende men hun kender mig næsten ikke Vi går i samme klasse og hun er klart den mest populære pige og jeg er en af nørderne som bliver drillet lidt af nogen Vi er taler aldrig sammen og jeg tror heller ikke hun er interreseret i mig😓 Jeg vil også mega gerne kysse med hende og have sex men jeg kan bare ikke spørger Vi går i 8 klasse så jeg har ikke lang tid tilbage Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej Dreng,

Tusind tak for dit brev. Det lyder som en svær situation, du står i - men jeg kan forsikre dig om, at du er langt fra den eneste, der har stået i sådan en situation. Rigtig mange unge skriver ind til os med lignende problematikker, så jeg vil forsøge med et svar, hvor jeg tager udgangspunkt i, at du er lidt modig.

Det at være forelsket i en man ikke rigtig kender kanvære  så hårdt, når man jo rigtig gerne vil lære dem at kende og være sammen med dem. Derfor tænker jeg også, at hvis du har mod på det, så synes jeg du skal prøve at tale med hende. Når jeg læser dit brev, så får jeg lidt på fornemmelsen, at du er lidt bekymret for, at du bliver afvist fordi du, som du selv beskriver, er en af nørderne. Men hun har ingen chance for at møde dig som den du er og se, at du er mere end bare en af nørderne, hvis du ikke giver hende muligheden. Det behøver ikke være det helt store. Små samtaler her og der, hvor du spørger ind til hendes dag og hendes interesser, giver hende muligheden for at se, at du gerne vil lære hende at kende.

Selvfølgelig er der desværre den mulighed, at hun afviser dig, og ikke er interesseret. Det er aldrig rart med en afvisning, og jeg kan godt forstå, at du måske er bange for, at det er det, der kommet til at ske. Samtidig tænker jeg, at det er værre at stå i uvisheden og måske fortryde, at du aldrig tog chancen. Det er her, du må afgøre med dig selv, om det er værre at blive afvist eller værre at vide, hun aldrig fik chancen for at lære dig at kende og finde ud af, om hun kan lide dig. Der er ikke et rigtigt eller et forkert svar her - blot et par muligheder, du kan overveje.

Vælger du at fokusere på at glemme hende, er en mulighed at sætte noget i stedet for. Det er næsten umuligt at lade være med at tænke og føle noget. Det er lidt ligesom en elefant, der bare vokser sig større, jo mere du prøver at kigge væk. Hvis du i stedet finder en ny hobby, et nyt spil eller på andenvis får dine tanker på andre ting, så bliver det nemmere at give slip på hende. Det vil ikke være nemt, men med tiden bliver det lidt lettere.

Uanset hvad du vælger, så tænker jeg, at det måske kunne være en ide for dig at tale med andre unge herinde på gruppechatten. Mange unge oplever nemlig at stå i din situation, og på gruppechatten kan du få talt med andre, der står lige der, hvor du står. Det kan give lidt ro at vide, man ikke står helt alene i det hele.

Du må altid skrive herind igen, hvis du har brug for det. Jeg håber du kunne bruge mit svar.

Frida fra Cyberhus

cyberhuslivs billede
Frida fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program