Hvordan besejrer man no nut november?

brevkassespørgsmål

Hvordan besejrer man no nut november?

brevkassespørgsmål af
Lucas
18 år
Oprettet 1 år 3 uger siden

Hej mit navn er lucas Jeg vil gerne vide hvordan man besejrer no nut november. Jeg føler det blir sværere og sværere for hver dag der går. for virkelig meget lyst til at rive i min tissemand og trængen stiger. Har i eventuelt nogle tips til hvordan man ikke er liderlig konstant under no nut november. mvh lucas

Svar: 

Hey Lucas

Bum...ja, det kan godt være lidt af en challenge, som du har kastet dig ud i.

Jeg tænker ikke der er en enkelt løsning, da onani og sex, og dermed også det at få udløsning, kan være en pænt vidunderlig følelse. Derfor skal der også både fokus og viljestyrke til, hvis man vil "holde sig" eller gå i frivilligt cølibat i en måned. 

Jeg får lige lyst til at starte med at kommentere på NoNutNovember, som koncept. Nogle kaster sig ud i udfordringen fordi de oplever det som en mental og måske endda spirituel udfordring. Det kan give god mening. Nogle gør det bare for sjov, hvilket også bare er helt i top. Når jeg lige vil knytte en kommentar til konceptet, så handler det mere om at nogle har fået den forståelse at det rent fysiologisk er sundt for kroppen at undgå udløsning. Her vil jeg bare gerne understrege at det er fuldstændigt udokumenteret, og at du kan få nogle lunde samme fysiologiske sundhedsmæssige effekt, hvis du står på hovedet mens du synger eller holder dig fra at pille næse i en uge. Kort sagt...absolut ingen effekt. 

Nu tilbage til hvad du kan gøre. Du skriver allerede i første uge af november, så jeg tænker der ligger noget af en udfordring foran dig. Desværre kan jeg ikke tilbyde dig en nem løsning. Jeg tænker det i høj grad handler om at flytte fokus fra lysten, eller liderligheden, når den fylder. Hør høj musik og dans, løb en tur, læg puslespil, spil computer, hæng ud med dine forældre eller dine venner. Det kan være hvad som helst, der fjerner dit fokus fra den lyst du kan mærke, og måske også tiden alene, hvor det jo er så nemt lige at give efter. 

Jeg håber du får det ud af den her challenge, som du ønsker dig,.og så ønsker jeg dig held og lykke. 

Mange hilsner Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program