Er det for meget eller for lidt

brevkassespørgsmål

Er det for meget eller for lidt

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 4 år 3 måneder siden

Hej. Jeg er en dreng på 16 og går på efterskole, jeg ved ikke om det er normalt eller unormalt at have en penis på 20,5 cm, er bange for det er for stort og vil vide om det kan være for meget eller for lidt

Svar: 

Kære dig, 

Du er helt sikkert ikke den eneste med en pik, der gør sig en masse tanker om, hvorvidt denne pik nu også er, som den skal være. Det tror jeg faktisk næsten alle med pikke tænker over en gang imellem! Det er helt normalt. Du skriver selv, at du er bange for, om det mon er for stort, og lige præcis den tanke, vil jeg egentlig gerne rose dig for. Mange unge drenge kan komme til at tro (måske gennem porno og kulturen generelt) at pikken er bedre jo større den er. Det er selvfølgelig helt forkert! Man kan ikke sige, at noget er bedre end noget andet, eller om den er FOR stor eller FOR lille. Det kommer helt an på, hvad man selv tænker og hvad ens partnere tænker. Og i sidste ende, så betyder størrelsen på pikken ingenting for god sex. 

Alle pikke er gode, som de er. Nogle kan lide store, nogle kan lide små, nogle kan lide en der bøjer og nogle kan lide dem lige. Derfor kan man altså heller ikke sige, at nogle er bedre end andre. Grunden til at din overvejelse om, hvorvidt den mon er lidt for stor er god, er fordi det nemlig kan gøre rigtig ondt at have sex med en, der har en stor pik - i hvert fald hvis han ikke tager hensyn. Så når du her skriver, at du er bange for, om den er for stor, så lyder det på mig som om, at du tænker over, om du mon kan komme til at gøre skade på en anden i en seksuel sammenhæng - og derfor at du altså tænker over, hvordan din partner mon vil have det og ønsker at tage hensyn. Det er så afgørende vigtigt for god sex, så bliv du bare ved med at tænke over, hvordan din pik mon føles for en partner! Næste vigtige skridt er at snakke med din partner om det - måske du vil møde nogle, der slet ikke synes, det gør ondt, men du vil nok også møde nogle, der synes den er til den store side og måske gør lidt ondt. Der er det vigtigt, at man snakker sammen og finder ud af, hvad der fungerer. For det meste i sex, er det i langt højere grad stillingerne, teknikkerne og kemien det handler om, end det er størrelsen. Faktisk har størrelsen i sidste ende ikke rigtig så meget betydning. Så snak med dine fremtidige partnere om, hvad der er rart, hvad der fungerer og hvilke stillinger der føles godt, ligeså vel som de der gør lidt ondt. 

Du kan læse meget mere om god sex og pikstørrelse her.

Jeg håber, du kan bruge mit svar!

Sophie 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program