Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Det hele bliver misforstået. Professionelle, politi, læger, psykiatri, sygehuset, ambulanceredder mm. har ofte troet at jeg har forsøgt selvmord, mange mange gange. Jeg har ofte stået på broer (også på den forkerte side), havnekant, høje bygninger, gået i nødsporet på motorvejen, gået rundt midt på vejen, taget for mange piller og faldet i søvn udenfor i frost vejr. Jeg har kun prøvet på at escape reality. Der var dog engang jeg havde mange selvmordstanker efter jeg ved en misforståelse blev tvangsindlagt i psykiatrien imens jeg var påvirket af coke og det fik mig til at føle mig som jeg var intet værd og var til gene, men at have haft selvmordstanker er ikke det samme som at jeg har lysten til at dø og vil dø. Jeg har dog i en periode været ligeglad ved mit liv og tænkt at hvis jeg døde så døde jeg - sådan har jeg det slet ikke længere. Jeg kan dog stadig stille mig på en bro, dog nu er det kun hvor der er en cykelsti eller fortorv, så jeg ikke står på vejen, men det er af samme grund som langt de fleste gange jeg har gjort det - fordi det fjerner alle mine negative tanker og alt stress, jeg kan ånde, mærke mig selv, fokuserer og skal mest af alt bare koncenterer mig om ikke at komme til at fejle så mit liv måske ender eller jeg skader mig selv. Alle de ting tømmer mit hoved for alle mine flashbacks imens og jeg kan få fred i et kort stykke tid, hvilket kan være alt værd. og nej jeg får ikke hvile, fred eller en pause af psykofarmika. Jeg har prøvet rigtigt meget.