Drengeproblemer
Drengeproblemer
Halløjsa Cyberhus Jeg er en ung pige der går i 3.g på 19 år, som nu er trådt ind i min drengeproblemer era, som jeg har kaldt det. Jeg var i et lang forhold med min ekskæreste, som slog op med mig for ca. et halv år siden. Siden da, var jeg sammen med min bedste ven, og vi havde noget i et par måneder på grænsen til nok at blive kærester. Jeg kunne virkelig godt lide ham, og jeg var så tryg siden han også havde været min bedste ven i et år før det. Han sluttede det så, og det efterlod mig i endnu et heartbreak, hvor jeg virkelig var træt af alle mænd. Jeg var træt af at være ked af det hele tiden pga. af mænd, for jeg var så stolt over jeg var kommet over min eks og så efterlod min bedste ven mig i endnu et heartbreak. Der gik en måned ca. hvor jeg var træt af alt det med ham, jeg var træt af at se ham snakke med andre, og da vi går i klasse sammen var jeg bare træt af at gå i skole. jeg besluttede mig så at finde en rebound som blev en dreng fra min parallelklasse, da han er lidt af en scoreklarl og han også var into mig. ham var jeg sammen med et par gange, og han er vildt sød og sjov og bare en rigtig sød dreng. Mit problem nu igen er bare at jeg synes han er meget sød nu (ikke der hvor jeg vil sige jeg har følelser for ham), men jeg tænker tit på ham, og håber hver gang jeg er i byen at han også er der (Jeg har slet ingen kontakt med ham i min dagligdag, det kun hvis vi tilfældigvis mødes i byen jeg snakker med ham). Her for nogle uger siden var han bare lidt af et asshole, da min veninde som er kærester med hans bedste ven, havde sagt han ville have mig med hjem efter den fest vi havde været til. Derfor havde jeg lidt forventet det, da han havde sagt det, men han snakkede ikke til mig, og han prøvede at score andre piger i byen foran mig. Selv hans egne venner synes det var mærkelig opførsel, for han går rundt og siger til dem at jeg er dejlig osv. Derefter tænkte jeg at jeg aldrig skulle snakke med ham igen, men her forleden snakkede vi sammen i byen igen, hvor han igen bare var rigtig sød og sjov, og han sagde at han bare bliver genert omkring mig som var grunden til hans forrige opførsel. Jeg er forvirret, men jeg prøver at fortælle mig selv, hvad jeg dog også forventer, for han har altid været en scorekarl type, der køber piger drinks i byen osv. Sååå, ja jeg kom over min bedste ven, men jeg er bange for at jeg er ved at falde for min rebound. Jeg savner dagene i 1.g, hvor jeg var glad og tilfreds med mine veninder uden drenge i mit liv. Please hjælp mig;( Kh en pige, der er træt af drenge
Hej med dig.
Jeg fornemmer, at du har ramt en mur i forhold til drenge og forhold, hvor du lige skal finde ud af, hvad du skal nu.
Kærlighed gør virkelig ondt i mange hjerter derude, og du er ikke ene om at ramme den her mur. Det kan være så svært at finde rundt i og der er mange følelser indblandet. Man kan blive såret helt fuldstændig forfærdeligt, og være så forvirret over folks signaler. Det lyder som om, du er dumpet lige ned i alle mulige følelser. Både heartbreak og en spirende ny forelskelse, som på den ene side er dejligt for dig, og samtidig giver en masse spørgsmål.
Jeg vil gerne tænke med på det her med din forelskelse i din 'rebound'. For pludselig står du her og har flere følelser, end du måske lige havde regnet med. Og hvad så?
Ja, altså.. Der er mange måder at gribe det an på og jeg vil gerne nævne nogle stykker:
Hvis du har lyst til at forfølge følelserne, så vil jeg anbefale dig at tage en snak med ham om, hvor du står og hvor han står. Ja, det kan være det mest grænseoverskridende at gøre, men det er sandsynligvis den bedste måde at finde ud af, om der er mere i det end bare et rebound.
Du kan også vælge at lade være med at handle på det og prøve at få ham ud af hovedet. Det vil nok kræve en del tid og tålmodighed. Især når han er kommet ind under huden på dig.
Måske har du bare lyst til at se tiden an, og ikke nødvendigvis putte nogle bestemte rammer på. Bare hygge dig med ham ind imellem, hvis situationen opstår, og så se hvad der sker.
Du kan selvfølgelig også beslutte dig for at alt det her med drenge er alt for bøvlet, og at du derfor slet ikke vil bruge tid på drenge eller den slags kærlighed lige nu. Nogle gange kan det være nødvendigt at trække sig, for at passe på sig selv, hvis man føler at det er svært at finde fodfæste i forvirrende følelser. Omvendt så er det måske umuligt at adskille kærlige følelser, kærlighed og tvivl fra hinanden. De hænger bare sammen, fordi man altid giver plads til tvivl og usikkerhed, hvis man tillader dig selv at føle, stærke følelser.
Så, ja, jeg kan ikke sige, om du er færdig med mænd eller hvad der sker fremover. Men jeg kan i hvert fald krydse fingre for, at du følger dit hjerte, hvor det så end tager dig hen. Det er en god rettesnor.
De største knus
Mai