Hvad skal jeg gøre
Hvad skal jeg gøre
hej cyberhus
her på det sidste har jeg opdaget at mit underliv lugter lidt af fisk. jeg vasker mit underliv hver dag men lugten er der stadigvæk. er det normalt og hvordan får jeg lugten væk?
Hej du
Det er rigtigt godt at høre, at du er opmærksom på, hvordan din skede lugter. Den måde ens skede lugter på kan nemlig fortælle en noget om, hvordan ens underliv har det. Typisk hvis ens underliv lugter af fisk, kan det tyde på, at der er en form for ubalance eller bakteriel infektion i ens skede, som måske ikke kan fjernes med god hygiejne. Det kan være, at dit udflåd også har ændret sig? Når lugten i ens skede ændrer sig, ændrer ens udflåd sig nemlig også nogle gange, og det er begge to tegn på, at der kan være en form for ubalance i skeden. Jeg vil derfor råde dig til at kontakte din læge og få din læge til at se på det. Det kan være, at der er en infektion, som skal behandles medicinsk. Men det kan også være, at din læge kan fortælle dig om hvilke andre vaskeprodukter, du kan bruge, for at komme lugten til livs.
De bedste hilsner
Marie