Hej med dig

Jeg får lyst til at give dig et knus og sige, at alle de tanker, du lige har beskrevet i dit brev, de er okay. De er forståelige. De er 'lovlige'. De er naturlige. Også selvom de ikke rammer ned i din mors store ønske, så er det lige sådan som du har det. 

Det bedste, du kan gøre er at følge dit eget hjerte. Det er den allerbedste vejviser for dig igennem dit liv. Og det at du skriver herind og er ærlig omkring, hvordan du fat det, er et super sejt og flot første skridt. Og uanset, om det handler om at blive klogere på forholdets fremtid eller om at fortælle din mor om dine tanker, så byd det velkommen, det, der fylder. 

Det lyder allerførst som om, du har brug for at gå i tænkeboks omkring det forhold, du er i. Jeg vil anbefale dig at se, om du kan få noget tid helt alene, til at komme derind, hvor det kun er dine tanker, du har i hovedet. Det er helt naturligt at have tvivl om sit forhold. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt at undersøge hvor tvivlen kommer fra. Handler det om noget der sker imellem dig og din kæreste, noget indeni dig, eller måske om noget udenfor jeres forhold der skaber den her tvivl? Hvis du ved hvad tvivlen handler om, er det måske også nemmere at handle på den. 

Så må du finde ud af, om/hvordan/hvornår der muligvis skal tages en snak med din mor. Og jeg vil gerne give mine tanker omkring, hvilke ting, du kan overveje, hvis det er. 

Det lyder som om, din mor måske kunne have brug for lidt mere 'klar besked'. Ikke at sige tingene hårdt, men måske kan hun bedre forstå budskabet, hvis du er mere tydelig, som fx: 'jeg er kommet frem til, at jeg sandsynligvis ikke vil have børn'. Du kan også tilføje et 'lige nu har jeg det', hvis det føles rigtigt for dig. 

Det er ikke uden risiko at tage sådan en snak. Det kan godt være, din mor kommer til at blive påvirket, ked af det, vred eller noget helt tredje. Så det vil jeg gerne forberede dig på, at du måske skal forvente en form for reaktion. Især, når hun spørger ind til det, hver gang, I ses, er det muligvis et dybt ønske fra hendes side. 

Som mennesker vil vi så gerne gøre hinanden glade, og især dem, der er 'tæt på'. Så måske vil du opleve en form for dårlig samvittighed, hvis din mor bliver ked af beskeden. 

Hvis du overhovedet kan skille det ad, så sig gerne til dig selv, at din mors reaktion ikke betyder, at du gør noget forkert. Du gør bare noget andet, end hun måske regnede med. 

Det er ikke let at stå lige her, hvor du står. Og det er ikke sikkert, det bliver rart at skulle tage de her skridt lige nu. Men jeg vil krydse fingre for at du får det bedre, når du har taget stilling til, hvordan du skal gribe de her ting an. Og hvis du kommer til at sidde fast uden, så kan du skrive tankerne ned igen og sende et brev mere. 

Varme tanker fra

Mai