Manglende udflåd

brevkassespørgsmål

Manglende udflåd

brevkassespørgsmål af
Anonym
24 år
Oprettet 9 måneder 2 uger siden

Hej Brevkasse. Jeg er en kvinde på 24 år. Jeg lider af mange sammenvoksninger i livmoderen og udenpå, hele underlivet er fyldt med myoser og har muligvis også endometriose (konstateret i foråret). I april måned blev jeg sat på p-piller (yana) og dem har jeg skulle tage uafbrudt. Jeg pletbløder heraf nærmest konstant, med få dage uden. Jeg har sidenhen lagt mærke til at jeg faktisk ikke får noget udflåd mere.. Kan ikke engang huske hvornår jeg sidst har haft det. Det har ellers før været normalt, så det undrer mig lidt. Google var til ingen hjælp, da jeg søgte på grunde til manglende udflåd. Skal jeg være bekymret? Kh. Kvinden på 24.

Svar: 

Kære kvinde på 24

Du skal ikke være bekymret. Når man opstarter p-piller ændrer hormonniveauerne sig i kroppen og derved ændres både miljøet i skeden, men også produktionen af udflåd. Jeg håber, at p-pillerne har hjulpet på smerterne fra endometriosen og pletblødningen er acceptabel.

Det lyder dog som om, det generer dig. Så jeg vil klart anbefale, at du tager en snak med den læge, der følger dig for endometriosen, heromkring.

De bedste hilsner Eva

Evas billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program