Ingen graviditet

brevkassespørgsmål

Ingen graviditet

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 1 år 6 måneder siden

Hej Jeg er en pige på 16 år, er i et forhold over 13 måneder. Jeg er på p-piller, og vi har dyrket sex uden kondom. Vi overvejer om han skal prøve at komme oppe i mig, men er i tvivl om det er sikkert. Jeg er som sagt på p-piller, vi tænkte også vi kunne købe en fortrydelsespille til bagefter. Hvad vil i anbefale? At lade vær, prøve det kun med p-pille, købe en fortrydelsespille til bagefter eller noget andet? Jeg har lyst til at han skal prøve vil bare sikre mig at det sker sikkert uden graviditet. Tak på forhånd :)

Svar: 

Kære pige på 16 år

Tak for dit spørgsmål!

Og sindssygt skønt at læse at i er opmærksom på beskyttelse og at passe på hinanden. Jeg håber, i forbindelse med at i har smidt kondomet, at i er tjekket for kønssygdomme, så i er sikre på der ikke er noget.

Du spørger dog konkret til det med graviditet, og det vil jeg selvfølgelig også besvare.
Der findes ingen prævention der er fuldstændig sikre. Men P-piller, hvis du husker at tage dem hver dag, som du skal, så beskytter de ret godt. Derfor kan din kæreste også godt komme oppe i dig, uden du behøver være bange for graviditet.

En fortrydelsespille er derfor ikke nødvendigt i den her situation.

Dog vil jeg sige, hvis du holder din pillepause en gang om måneden, og du oplever at mens ikke kommer, så er det vigtigt at du tager en test og sikrer du ikke er gravid. Det kan ske i meget meget få tilfælde og er bestemt ikke normen, og derfor ikke noget du behøver gå at være bange for!

Hvis du har flere spørgsmål, så skriv endelig igen, men ellers håber jeg det hjælper dig lidt på vej, og kan gøre dig lidt mere tryg.

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program