Hej, jeg er en pige på 18 år, som er sammen med en på 23. Vi har godt og vel været sammen i 9 måneder og er kærester.

I en lang periode har jeg haft mange problemer med ham, da han går meget op i respekt og at blive behandlet med respekt. Jeg elsker min kæreste rigtig højt, og vi begge har været i et toxic forhold før vi mødte hinanden, hvilket har gjort vi begge holder os tilbage på hver vores måde.

Jeg er ikke et ondt menneske, og det har aldrig været min hensigt at såre ham, med vilje. Men jeg føler at hver gang han ikke føler jeg respektere ham, så gør han mig ked af det med vilje, for at få hævn - sagt på en anden måde, at få mig til at føle det han føler.

Vi skændtes tit, især når vi begge er påvirket af alkohol, så kan der let opstå store skænderier hvor vi ender med at sige dumme ting til hinanden og gå i raseri.

Jeg er en rigtig usikker pige, og efter jeg har mødt min kæreste, føler jeg at jeg er blevet endnu mere usikker, pga jeg tænker for meget over hans tidligere forhold med en anden pige. Jeg føler at jeg ikke kan være god nok, eller måske være det bedre, som jeg jo gerne vil, da han har fortalt mig at han er gået igennem meget dårligt med hans eks-kæreste.

Vi kan have det godt i 2-3 dage, hvor der så kan opstå noget igen. Vi har også været tæt på at slutte det flere gange, fordi enten ham eller jeg er bange for at blive såret, selvom det måske ikke er vores hensigt at gøre.

Før han mødte mig har han været i langt 3 års forhold, som ikke var særlig godt for ham. Og hans eks kæreste har udover det, også prøvet at opsøge ham efter, mens vi var sammen. Det gør mig usikker og får lyst til at stille så mange spørgsmål om hvorfor hun gør. Jeg ved hverken hvordan de sluttede det eller hvad der præcist endte med at ske. Så jeg føler lidt at det hele bunder i at han bare føler han skal have en pige i sit liv, og at jeg var en god rebounder for ham, så han kunne komme over sit tidligere forhold. Det gør virkelig ondt på mig, når jeg har prøvet at være en rebounder før. Selvom han fortæller at det kun er mig han vil have og at han elsker mig og alle de ting. Så fylder det bare meget i mit hovede og jeg har prøvet at snakke med ham om det, men han benægter og siger at jeg aldrig har været en rebounder for ham.

På visse punkter er jeg bare bange for at det ikke er ægte fra hans side, for jeg tror ikke at samtidig med at man kan kontrollere så meget som han gør, så kan man ikke også elske sin kæreste, som han går og siger.
Han kontrollere min påklædning, hvordan jeg udstråler mig og hvem jeg skal være samme med når jeg skal til fester.

Jeg har snakket med ham en million gange om disse ting, men ved det ikke ændre sig, og jeg ved også selv at jeg ikke selv kan acceptere de krav, når jeg føler det går så meget ud over min usikkerhed og de ting med hans eks-kæreste, selvom han aldrig snakker om hende.
Tanken om at han måske stadig elsker hende eller vil snakke med hende, gør mig ked af det og utryg.
Selvom han siger at han er ligeglad med hende, fylder det stadig i mit hovede.
Ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg har heller ikke lyst til at forlade ham, selvom det måske er for det bedste.