Onani

brevkassespørgsmål

Onani

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 måneder 3 uger siden

Hej Jeg er en 13 årig pige som føler sig meget seksuel og ville gerne prøve sex men føler at det er for tideligt og vil rigtig gerne gøre det med den rette person men har ikke fundet den person. Om jeg har prøvet at ornanere og nu har jeg bare mere lyst til sex hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære 13 årige

Hvor er det fedt du skriver ind med dit spørgsmål!

Først vil jeg sige, at det er fedt at du udforsker dig selv og din krop, og at det er en hel normal del af udviklingen. Ligesom det at blive endnu mere nysgerrig på sex også er normalt, i takt med man bliver teenager og ældre.

Når det så er sagt, så vil jeg også anbefale dig, at du venter med sex, til du netop møder den person du virkelig har lyst til at have sex med, og hvor du slet ikke kan lade være.
Når jeg anbefaler det, så er det for at passe på dig, så du ikke ender med at gøre noget du reelt ikke er klar til. Ofte kan kroppen godt have en hel anden lyst, end hjernen har. Så når du pludselig er i situationen, er det slet ikke sikkert du helt føler dig klar alligevel.

Til gengæld er det super godt at du lærer dig selv at kende, hvad du kan lide og har lyst til. På den måde kan du også hjælpe en kommende kæreste med at gøre det rart for dig, ligesom du kan gøre det rart for den person, ved at i udforsker hinandens kroppe inden i har rigtig samleje.

Så det at du har mere lyst til sex, er der ikke noget unormalt i. Det er helt normalt at have en sexlyst, at være liderlig som man også kan kalde det, og det er netop her at du kan onanere for at få den lyst til at blive opfyldt.

Jeg håber du møder en super skøn person, hvor du har lyst til at være sammen med vedkommende, og i kan blive så trygge ved hinanden, at i kan have sex sammen, når du er lidt ældre. Jeg vil anbefale dig at vente så længe som muligt. Som en lille regel kan man sige, er man det mindste i tvivl, så er man ikke klar til at have sex. Så når man virkelig bare ikke kan lade være mere, så er man klar.

Jeg håber det hjælper dig lidt på vej - lige nu er du i hvert fald i en hel normal udvikling omkring det at blive mere og mere nysgerrig på sex og kroppen!

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program