Knub eller prik øverst på sprækken af tissekonen.

brevkassespørgsmål

Knub eller prik øverst på sprækken af tissekonen.

brevkassespørgsmål af
Annabell
14 år
Oprettet 11 måneder 2 uger siden

Hej jeg har en rød lille knob helt øverst på skeden, den ligge et stykke over klitoris området lige til venstre af hvor sprækken starter, knobben eller prikken er meget øm og går ondt hvis man trykker eller røre punktet. Jeg er lidt bange for hvad det er, og jeg vil sikre mig at du ved, at jeg aldrig har lavet noget seksuelt med et andet mennesker. Håber virkelig du snart kan svare mig. MVH. Annabell

Svar: 

Kære Annabell

Tak for dit spørgsmål. Man kan af og til få en lille betændelse i en hårsæk, som minder lidt om en bums. Det kommer især hvis man barberer sig. Det er ikke farligt, men kan være meget ømt.

Det går for det meste over af sig selv, især hvis man sørger for at holde området rent med sæbe. Husk dog ikke at bruge sæbe i selve skeden. Man kan også forebygge nye tilfælde ved at undgå at beholde svedigt sportstøj på længere tid end nødvendigt.

Hvis det ikke går væk i løbet af en uges tid eller det bliver værre, vil jeg anbefale at du går til din læge. I meget slemme tilfælde kan det nemlig være nødvendigt med antibiotika. Det kan godt føles lidt pinligt at skulle til lægen med noget i det område og det er helt normalt at have det sådan.

Lægen er vant til at undersøge alle steder på kroppen og tænker slet ikke over det. Jeg håber, du kan bruge mit svar

Mange hilsner Line

lineds billede
Line fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program