Den her ene dreng

brevkassespørgsmål

Den her ene dreng

brevkassespørgsmål af
''
12 år
Oprettet 1 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus jeg er en pige på 12 og er vild med denne her dreng. Jeg snapper med ham og jeg får bare flere og flere følser for ham men jeg vil ikke have følser for ham efter at han blokkere mig og så adder mig igen bare fordi han kan.

Svar: 

Hej med dig,

Tusind tak for dit spørgsmål her ind til brevkassen! Det lyder som en træls situation, at du har udviklet følelser for den her dreng, som du har snappet meget med, når det så ender med at bliver lidt rodet mellem her. 

Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, at han har behandlet dig ordentligt ved at blokere dig for så at adde dig igen. Der er ingen, der bryder sig om at blive afvist på den måde, så jeg forstår godt, at du ikke er tilfreds.

Det er helt almindeligt, at udvikle følelser, når man har en del kontakt, og derfor kan det også være hårdt at give slip på den her dreng, fordi du allerede har opbygget en relation til ham. Det er selvfølgelig vigtigt at du holder fast i respekten for egne grænser og dig selv . Så hvis du kan mærke at du ikke ønsker at have følelser for ham, og ikke ønsker at fortsætte, så skal du selvfølgelig holde fast i det. 

Det betyder ikke at det er nemt eller at du bare lige kan slukke for følelserne. Måske kan det hjælpe dig at holde fokus på hvordan han har overskredet en vigtig grænse for dig, og så ellers bare give det tid. For følelser er ikke altid logiske, så selvom du oplever at han ikke har behandlet dig særlig godt, så kan man stadig have stærke følelser. Men hav tålmodighed, og hold fast i den beslutning, som du kan mærke er rigtig for dig. Så skal dine følelser også nok ændre sig. 

Mange hilsner Sara 

cyberhussaras billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program