Muligt forelskelse i barndomsvennen
brevkassespørgsmål
Muligt forelskelse i barndomsvennen
Kære Cyberhus. Jeg skriver til jer, da jeg har brug for et lidt mere voksent synspunkt end mine jævnaldrende. Det drejer sig om en muligt forelskelse i en barndomsven. Vores forældre har været venner i årtier. Vi har altid været med til hinandens fødselsdage i alle årene, vi har holdt jul sammen & været på sommerhusture sammen. Dermed kender vores familier hinanden rigtigt godt, og de er på en måde en slags familie - bare ikke biologisk set. Deres søn og jeg har altid haft en god relation til hinanden. Vi har leget sammen som børn. Jo ældre vi er blevet har vi også haft gode snakke sammen. Han er tre år yngre end jeg er (er 22 pt). Omkring de sidste 2 år er det som om der er kommet nogle følelser ind i billedet for mit vedkomme (tror også fra ham). Vi flirter, meget kropsberøring, sidder tæt på hinanden, har kysset. Han prioriterer mig frem for vennerne fx holdte jeg en fest og han valgte, at komme til den i stedet for, at tage med på Roskilde festival med det samme. Han viser meget omsorg overfor mig. For nyligt var jeg til en fest hos ham, og han ændrede slet ikke adfærd overfor mig selvom hans venner var der. Jeg kunne mærke ret hurtigt efter, at jeg var gået, at jeg savnede ham og det har fortsat sidenhen. Jeg synes, at det er svært og kompliceret, når vores familier kender hinanden så godt + aldersforskellen. Jeg er bange for hvordan det vil gå, hvis jeg/vi reagerer på disse følelser. Ham og jeg har aldrig sådan rigtigt talt sammen om det. Jeg ved heller ikke hvordan jeg lige skal få snakket med ham om dette. Det er jo meget mellem linjerne. Jeg har på fornemmelsen af, at han ikke er klar til at binde sig og gerne vil nyde at være ung. Det forstår jeg også godt, men de her følelser og tanker fylder meget, synes jeg. Har jo heller ikke lyst til at finde en anden, og så tror han nok at jeg ikke vil ham. Jeg er lidt forvirret omkring situationen. Tak for at du ville læse mit brev. Jeg ser frem til at læse dit svar. Mvh. XX
Svar:
Kære Du.
Tusind tak for dit spørgsmål til brevkassen.
Jeg vil ligge ud med at sige at det slet ikke er usædvanligt at føle sig forvirret og usikker i en situation som denne, især når du har udviklet følelser for en barndomsven.
Det kan være en god ide at tænke på hvad de potentielle konsekvenser kan være hvis I vælger at blive kærester. Du har allerede tænkt over nogle af bekymringerne, herunder aldersforskellen. Når der kun er tale om 3 år, og du er 22 og han er omkring 19, er udfordringerne måske ikke så store. I er begge voksne og kan give den nødvendige sammentykke og så længe i to er glade for hinanden er det fuldstændig ligegyldigt hvad andre må tænke angående, at du er en lille smule ældre end ham.
Den tætte relation mellem jeres familier, er en fin tanke at have tage højde for. Det er vigtigt at overveje, hvordan det kan påvirke jeres familier, hvis nu jeres kærlighedsforhold ikke fungerer. Kan det skabe nogle udfordringer i jeres familier, hvis I bliver kærester, og det ikke fungerer, eller måske endda ender på en dårlig måde. Det skal jo helst ikke blive akavet eller ubehageligt for nogen af jer hvis det viser sig, at det bare ikke skal være jer to. Måske ville I stadig kunne være venner selvom I måske ikke kunne fungere som kærester? Omvendt så finder du aldrig ud af om det kunne blive til noget godt, medmindre du prøver. Ulempen ved ikke at afprøve det kunne være at du måske blive plaget af den irriterende ”Hvad nu hvis” tanke, og det er aldrig rart. Men i sidste ende ved du selvfølgelig selv, hvad der bedst for dig, og ikke jeg.
Jeg vil råde dig til at du simpelthen bare tager snakken med din barndomsven om dine følelser og hører hvordan han føler om dig og jeres venskab. Måske endda høre ham hvad han siger til ideen om at blive kærester selvom jeres familier er så tætte som du beskriver. Det kan måske hjælpe at tænke over hvad du ønsker og måske forventer fra jeres potentielle forhold. Tænk over om din barndomsven kan give dig det du ønsker, af et forhold.
Hvis du syntes det er for grænseoverskridende at snakke med ham ansigt til ansigt, kan du måske skrive fx et brev eller en besked om hvordan du ser på jeres relation og måske fremtidige kærlighedsforhold.
Husk at ingen mennesker er perfekte, så det er vigtigt at have realistiske tanker om forholdet. Så selvom det naturligvis er fristende og også naturligt at romantisere om hvordan det vil være, så er kan det være en ide at prøve at undgå at romantisere for meget om noget du er så usikker på, overhovedet kan blive til virkelighed. Men skulle det ske skal du selvfølgelig ikke dunke dig selv i hovedet over det. Ingen mennesker er perfekte.
Jeg vil slutte af med at sige, at uanset hvad du beslutter dig for, så er det vigtigt at bevare respekten og båndet mellem jeres familier og også jer selv. Selvom romantiske følelser kan ændre en relation markant, så er jeres venskab stadig værdifuldt.
Håber mit svar kan være dig behjælpelig og al held og lykke til dig!
Venlig hilsen Kylie.
Relateret indhold
Bange for Kærligheden
hejsa jeg er en pige på 19 år som har brug får et råd. jeg er forelsket i min flirt men jeg bange for kærligheden og tør ikke at springe ud i et forhold. jeg er bange for hvis jeg får en kæreste så vil det gå galt for jeg har haft været gennem meget med kærester så tør ikke at springe ud i et...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
1
Kropsbehåring
Hey! Jeg har ses med en i et stykke tid nu, og alt har gået som smurt. Det har kun være såkaldte “green flags” hele vejen igennem. Lige pludselig kommer der det frygtede “jeg har lige et spørgsmål” på SMS. Der bliver nævnt at han har det svært med kropsbehåring. Jeg har lidt (self trimmet) og...
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
