Onani
Onani
Hej. Jeg er for nyligt begyndt at onanere ca 1 gang om ugen. Jeg synes det er meget rart og det får mig til at slappe af. Men når jeg gør det, så begynder mine ben at ryste helt vildt meget. Jeg bliver også meget hurtigt træt i fingrene hvilket gør at jeg ikke kam færdiggøre det. Jeg ved ikk om det er normalt at mine ben skal ryste. Men hvis jeg bliver ved med at onanere efter det, så føles det bare ikke lige så godt. Hvad kan jeg bruge istedet for min fingre som ikke kræver kondom. Og er det normalt at mine ben ryster?
Kære du.
Tak for dit spørgsmål til brevkassen.
Det er helt normalt at opleve rystelser i kroppen, herunder benene, når du onanerer. Dette skyldes den seksuelle stimulation, som kan føre til en frigivelse af endorfiner (det er et slags lykkehormon som kroppen udsender når man gør noget rart- herunder onani, og hjælpe også med at lindre smerte) og andre hormoner i hjernen, der kan påvirke musklerne og nervesystemet. Så du behøver ikke bekymre dig om det, det er ganske naturligt.
Hvis du oplever træthed i fingrene, kan du prøve at bruge fx en lille vibrator/dildo eller andre former for sexlegetøj, som ikke kræver så meget håndkraft. Du kan også prøve at eksperimentere med andre former for seksuel stimulation, fx kan du bruge en pude, en stor bamse eller en madras til at gnide mod- bare husk at være forsigtig, gør det aldrig for hårdt eller for voldsomt så du ikke kommer til skade eller får rifter og sår.
Jeg kan ikke understrege nok at det er vigtigt at være forsigtig og bruge sund fornuft, når du udforsker din krop og din seksualitet. Hvis du er i tvivl om noget, så spørg en voksen, som du føler dig tryg ved, har du mod på det kan du også snakke med dine veninder om det, men det er helt op til dig selv hvad du er mest tryg ved at dele med andre mennesker.
Håber mit svar kan give dig lidt ro i maven, og jeg ønsker dig en forsat god dag
Venlig hilsen Kylie.