Efterskole

brevkassespørgsmål

Efterskole

brevkassespørgsmål af
Nanna
15 år
Oprettet 1 år 10 måneder siden

Jeg vil gerne på efterskole i 10kl men vi har slet ikke råd til det. Har hørt at kommunen kan hjælpe nogen gange. Så vil bare vide hvad der skal til for at man kan få betalt efterskole?

Svar: 

Hej Nanna

Tak fordi du har taget dig tid til at skrive i vores brevkasse. Det er et super godt spørgsmål du stiller som mange andre også kan bruge.

Fedt at du gerne vil på efterskole i 10. klasse. Ved du allerede hvilken efterskole du gerne vil på? Der er rigtig mange som har både gode oplevelser og erfaringer fra et ophold på en efterskole, så jeg forstår godt dit valg.

Man kan faktisk søge om økonomisk støtte 2 forskellige steder.

 

1.      

Her i Odder kommune kan forældre søge om økonomisk støtte til et efterskoleophold.  Det kræver at der et socialaspekt (mobning, at man ikke trives eller andet)

 

Det er en afdeling i kommunen som hedder Ungeenheden, der træffer afgørelse omkring en økonomisk støtte. Du kan læse mere om betingelserne her:

 

https://www.odder.dk/borger/born-unge/borne-og-familiecenteret/okonomisk-stotte-til-et-efterskoleophold/

 

Man kan søge ved at skrive en mail direkte til ungeenheden på følgende mail: ungeenheden@odder.dk

 

Det er desværre ikke alle som er i målgruppen for at få økonomiske støtte fra kommunen til at komme på efterskole, men så er det muligt at søge en pulje.

 

2.     Puljen er fra staten og en hjælp til forældre som har svært ved at betale for et efterskoleophold.
Du kan læse mere om puljen her:

https://www.efterskolerne.dk/da/Pris/Saerlige_muligheder_for_okonomiske_stotte

 

Jeg håber at du kan bruge mit svar og jeg ønsker dig al held og lykke. Jeg krydser fingre for at du får din drøm opfyldt med at komme på efterskole i 10. klasse.

 

Kh Diana

Diana, Ungerådgiver i Odder har svaret på dette spørgsmål

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program