Halsgreb?

brevkassespørgsmål

Halsgreb?

brevkassespørgsmål af
Marie
14 år
Oprettet 1 år 10 måneder siden

Jeg må indrømme at jeg ser lidt porno indimellem, mest pigeporno. Det sker også at jeg kigger lidt sammen med en veninde. Men vi så noget den anden dag vi ikke helt forstod. Det var sådan noget amatørporno og bare to helt almindelige piger der lå og kyssede mens de onanerede hinanden, altså helt almindeligt. Men da de så skulle komme tog de sådan skiftevis "halsgreb" på hinanden mens de kom. Mig og min veninde forstod det ikke helt. Kan det forhøje nydelsen eller hvad? Vi har aldrig set det før. Håber i kan gøre os klogere.

Svar: 

Hej Marie 

Det er helt naturligt at være nysgerrig på både sex og porno, når man kommer i puberteten. Når man så ser porno, kan man godt falde over ting som kan være svære at forstå, eller måske ligefrem ret voldsomme, og så er det bare virkelig godt at spørge, så virkelig fedt at du skriver om din eller jeres undren. 

Mange holder selv vejret lige inden udløsning eller orgasme, helt ubevidst, men for nogle kan det at få lukket for luftvejene føles særligt ophidsende under sex eller onani. Men her er det virkelig vigtigt at understrege, at det bestemt ikke er noget alle bryder sig om, og virkelig også noget man skal være meget forsigtig med, da det jo helt åbenlyst kan være både skadeligt og livsfarligt, ikke at kunne få luft. Og ja...det lyder måske skørt, men det er noget mennesker dør af hvert eneste år, fordi de ikke helt havde styr på hvad det var gjorde. 

Måske er du bare nysgerrig på hvad det var du så? Du skriver ikke noget om, at du kunne have lyst til at prøve, men nu skriver jeg lige en tanke om det alligevel, for en sikkerheds skyld. For det at lukke for luftvejene kræver virkelig et enormt godt kendskab til kroppens mindste signaler, for at man ikke kommer til at gøre skade, og derfor er det også noget som er bedst at eksperimentere med, når man er voksen, og aldrig bør gøre alene, da der så ikke er nogen til at hjælpe, hvis noget går galt. Hvis man altså overhovedet har lyst og det er vigtigt at understrege at det ikke er noget som flertallet gør, eller har lyst til, så hvis du ikke har lyst, så er det helt normalt. 

Jeg tænker du nok bare var nysgerrig og det kan jeg sagtens forstå. Håber du fik besvaret dit spørgsmål. 

Mange hilsner Pedro 

Pedros billede
Pedro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program