Numser

brevkassespørgsmål

Numser

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 1 år 11 måneder siden

Hej jeg elsker at se på drenge der twerker og især når de ryster virkelig meget nogen gange gokker jeg til det HJÆLP

Svar: 

Hej du

Jeg er lidt usikker på, hvad det helt præcist er, du har brug for hjælp til ud fra det, du skriver. Du skriver, at du elsker at se på drenge, der twerker, og at du nogle gange onanerer til det. Det er der ikke noget unormalt eller mærkeligt i. Men det kan måske være svært at forholde sig til de følelser eller den tvivl om sin seksualitet, som kan opstå, hvis du ikke har nogen, du kan tale med om det. Hvis du har brug for at skrive med nogen omkring dine følelser, kan du altid sende os en SMS på 25 80 60 60.

Jeg kan se, at du er 13 år. Det betyder, at du med stor sandsynlighed er i puberteten, hvor ens seksualitet udvikler sig. Det er helt normalt, at man kan blive i tvivl om sin seksualitet og har brug for at udforske den for at finde ud af, hvad det er, man tænder på. Det kan være, at det ikke som sådan er drengene, du tænder på, men deres numser. Det kan du prøve at udforske ved at se på videoer med piger, der twerker, og se på, om du føler det samme. Men det kan også være, at det faktisk er drengene, du tænder på. Det kan du prøve at udforske ved at at se på andre videoer med drenge og mærke efter, om du føler dig tiltrukket af dem. Det kan også være, at det bare er en periode lige nu, hvor du synes, at det er frækt. Som sagt er din seksualitet stadig ved at udvikle sig, så det, du tænder på, kan også ændre sig undervejs. Det kan være rigtigt svært at forholde sig til alle de forskellige tanker og følelser, som ens seksualitet vækker. Derfor kan det være værd at huske på, at der ikke findes nogen "naturlig", "normal" eller "rigtig" seksualitet. Det er kun dig, som ved, hvad du har lyst til, og det er dig, som bestemmer, hvad du vil gøre med din seksualitet.

Jeg håber, at du fik svar på det, som du havde brug for. Og ellers er du velkommen til at skrive igen.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program