Jeg vil gerne overtale min mor om en MacBook

brevkassespørgsmål

Jeg vil gerne overtale min mor om en MacBook

brevkassespørgsmål af
Amelia
11 år
Oprettet 1 år 11 måneder siden

Jeg vil rigtig gerne have en ny computer, specielt en MacBook Air M1 chip som er den billigste og letteste. Min nuværende computer er rigtig dårlig og folk fra min klasse siger at det er en iPad men det er det ikke. Grunden til at jeg skal have en computer er fordi vi skal have en i skolen og en MacBook Air er rigtig gid til skole og jeg kan også bruge den til andre ting end skole. Min computer som jeg ejer nu er lidt smadret på skærmen og min mor siger at hun ikke vil købe en til mig fordi hun tror at den går i stykker men det gør den ikke hvis man har et cover til den, så der er lidt hendes egen skyld at den er smadret. I øjeblikket bruger jeg min telefon til at lave opgaver på og jeg er pænt træt af det og har virkelig brug for en computer. Grunden til at jeg kunne tænke mig en MacBook er fordi den er rigtig god til skolen, den vejer ikke så meget og man kan bruge den på alle mulige måder. Jeg spare selv op til en. Den koster 9.400 kr og jeg er på 384 kr og jeg kan aldrig få råd til en før sommerferien. Jeg håber virkelig at min mor vil betale i hvert fald 400kr af den Tak skal I ha’ Håber jeg får et svar snart

Svar: 

Hej med dig! 

Tusind tak for dit spørgsmål her ind til brevkassen! :) 

Jeg kan godt forstå, at du ønsker dig en MacBook både fordi din nuværende computer er rigtig dårlig, men også fordi du måske desværre også hører en del negative kommentar fra dine klassekammerater omkring din nuværende computer. Jeg kan sagtens forstå, at det vil gøre din dagligdag lettere. Jeg har lyst til lige at starte med at sige, at det jo er fuldkommen naturligt, at du har lyst til at købe dig en dyrere, bedre og smartere computer. Det lidt udfordrende er så, at du ikke helt selv har økonomien til at købe sådan en dyr computer.  Jeg kan forstå på dig, at du har spurgt din mor ad, om hun ville betale, og det lyder som om, at det er svært at overtale hende, og at du nu selv forsøger at spare op til den. 

Det er som sagt helt forståeligt og helt okay at have sådan et brændende ønske om en Macbook, men nogle gange kan nogle  ønsker tage tid at opfylde og opnå. Det kan føles meget unfair og endnu sværere, hvis andre allerede har det som man ønsker sig, eller ikke skal kæmpe lige så meget for at få det, som man selv skal, men vi er bare forskellige. 

I forhold til at computeren er svær at få råd til kunne du måske spørge din mor ind til, hvor meget hun vil betale af en ny pc? Det kunne eksempelvis være, at din mor vil betale 3000 kr. til en ny computer, og ud over det beløb din mor vil kunne give, så kan du måske planlægge hvor meget du selv skal spare op, og hvor lang tid det vil tage.

Jeg har lyst til at nævne for dig, at det også er muligt at købe en brugt macbook til lidt billigere penge, men hvor funktionen på computeren faktisk er den samme og stadigvæk er en super kvalitet. 

Jeg vil gerne understrege, at det er fuldkommen naturligt, at det føles mega træls at ønske sig noget, som man ikke sådan lige kan få, men den bedste vej er nok at fortsætte med at snakke med din mor, samtidig med at du bliver ved med at spare op. Så måske handler det også lidt om at være tålmodig, fordi jeg er helt sikker på, at det nok skal lykkes, hvis bare du bliver ved med at spare op. 

Jeg håber meget at du kunne bruge mit svar til noget! 

De bedste hilsner Sara

cyberhussaras billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program