Hej, Jeg døjer med min psyke. Jeg tror muligvis, at det er BPD/ADHD. Jeg venter stadig på at modtage hjælp. Det er dog ikke præcist dette, mit spørgsmål skal handle om. Jeg var på højskole, hvor jeg fik min kæreste, som er støttende, selvom jeg kan være udmattende pga. førnævnte problematikker, så ham er jeg yderst taknemmelig for - jeg håber snart, at jeg kan få hjælp, så jeg ikke behøver at være en pine for ham også. Jeg mødte egentligt ham gennem en veninde på højskolen. Veninden, min kæreste og jeg havde lidt en firkløver med en anden fyr, som var min kærestes bedste ven på højskolen. Vi skal nu holde en reunion i form af en nytårsfest. Det er ikke mange mennesker, men alligevel magter jeg det ærligt talt ikke. Årsagen findes mentalt og skyldes bl.a., at jeg frygter, at jeg hele tiden kommer til at skulle føre samtalen over på noget andet end mental velvære (eller manglen på samme). Min veninde er diagnosticeret med BPD, og hun er flink, men hun trigger mig ærligt talt. Hun og min kærestes “bedste ven” snakker meget om dårligt mentalt helbred, og det er svært at gøre plads til sig selv i samtalen, for de snakker super meget. Denne snak vedrører sig dog ofte min kærestes ven eller min veninde, hvor sidstnævnte trigger mig - en af årsagerne er, at hun er en pige, hvis jeg skal være helt ærlig (dette skyldes selvfølgelig mit eget lave selvværd, hvilket er et problem, jeg gerne vil arbejde på, for hun er en god person, selvom jeg faktisk har svært ved at skrive det). Jeg har dårlig samvittighed over dette, men jeg kan blive irriteret over, at hun vil snakke/joke om sit mentale helbred, for det skal hun selvfølgelig have lov til, hvis det kan hjælpe hende. Derudover føler jeg også, at det kan blive en konkurrence, jeg laver oppe i mit hovede - en konkurrence, som omhandler: “Hvem af os har det værst?” En konkurrence jeg af mærkelige årsager gerne vil vinde. Eller… det vil jeg selvfølgelig ikke, og det er også derfor, jeg har søgt hjælp, men det sker bare helt naturligt, at jeg får ondt i røven (for at sige det lige ud), når hun begynder at tale om sine problematikker. Det gør også, at jeg ikke er en særlig god veninde eller støtter (synes jeg i hvert fald ikke selv) i den slags samtaler, og det er min kæreste og vennen, som står for at ”trøste” hende, hvilket også går mig på, for jeg kan ikke “tåle”, at hun “skal have den opmærksomhed” - slet ikke fra min kæreste (jeg skriver alt dette i gåseøjne, fordi jeg ikke kan forklare det bedre end med de anvendte udtryk, selvom det ikke er helt korrekt, men jeg håber, at det giver mening alligevel). Jeg har altid haft svært ved at snakke om følelser, og det er først for nyligt, at jeg er begyndt at åbne mere op (og mest for min kæreste fordi jeg føler, at andre prøver at konkurrere med mig om at have det værst), men jeg synes stadig virkelig ikke, at dette er rar at gøret. Derfor føler jeg sommetider, at jeg må blive nødt til diskret at forsøge at skifte samtaleemnet. Og selv når der ikke snakkes om følelser og mentalt helbred, føler jeg, at jeg stadigvæk må være på vagt, så de ikke bevæger sig ind på det emne. Jeg er desuden også sikker på, at de nok ikke snakker så meget om dette, som jeg føler og får det til at lyde som, men det bliver bare en meget lang aften, hvis jeg skal sidde i den frygt hele tiden. Der var engang for ikke så længe siden, at min kæreste og jeg måtte blive væk fra en fest, fordi jeg havde det dårligt, og jeg ikke ville være alene, og min kæreste var heller ikke tryg ved at lade mig være alene. Det har vennerne fået nys om, så nu er jeg ovenikøbet også bange for, at de vil spørge indtil dette, for de eeelsker at snakke om følelser - særligt de svære af slagsen, men det er jeg altså ikke helt tryg ved. Mit spørgsmål er derfor: “Hvordan skal jeg håndtere denne frygt og ikke sammenligne mig med min veninde, så dette forhåbentligt ikke påvirker min aften, mere end mit eget mentale helbred i forvejen vil komme til at gøre?” Et andet spørgsmål er: “Jeg vil gerne kunne deltage i snakken, hvis den opstår, men det er virkeligt svært, når de alle tre snakker meget, og når jeg synes, at det er et svært emne - hvordan skal jeg blive bedre til dette?” Undskyld den lange besked og ikke mindst tak for hjælpen. P.S. Glædelig Jul og Godt Nytår.