Tabe sig
Tabe sig
Hey Så jeg vil gerne tabe mig lidt ikke meget bare aådan et par kilo agtig men jeg vil ikke tabe min bryster da jeg er glad for hvordan de er og vil ikke have dem mindre men bliver de mindre hvis jeg taber mig lidt og hvis de gør hvor meget mindre så og er der en måde de ikke bliver mindre på
Kære pige på 14
Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller, og det kan være ret svært sådan lige helt at svare entydigt på.
Du fortæller du gerne vil tabe dig et par kg, men ikke tabe noget på dine bryster. Det er sådan, når vi mennesker taber os, kan vi ikke på den måde målrette at man kun taber sig bestemte steder, men man kan øge muskelmassen nogle steder mere lokalt i kroppen. Det ændrer dog ikke på, at det ikke kan styres lige omkring brysterne. Da brystet består af primært fedtvæv.
I forhold til din alder, vil jeg anbefale dig, at du har nogle voksne med inde over dit vægttab, så det ikke risikerer at tage overhånd. Hvis du kan, kan det være godt at tale med dine forældre, eller en af dem, og se om de kan hjælpe med nogle øvelser.
Nogle steder er det muligt at gå på ungdomshold med styrketræning fx. Ligesom det kan være godt at tage cyklen frem for bussen, eller trapperne frem for elevator.
Måske går du til en sportsgren? Ellers kan det også være en mulighed, hvor træneren så også kan hjælpe med nogle yderligere øvelser.
Jeg håber det lykkes for dig, men husk, at din krop er i stor udvikling, grundet din alder, så der kan ske en del med din krop de næste år, hvor du får noget mere hofte og bagdel, end du tidligere havde, inden du gik i puberteten. Derfor kan det også være svært i den alder, på den måde at tabe sig.