Psykisk opkast

brevkassespørgsmål

Psykisk opkast

brevkassespørgsmål af
Lea
17 år
Oprettet 1 år 4 måneder siden

Hey Cyberhus Jeg skriver til jer idag da jeg føler at hverken min mor eller Google kan fortælle mig årsagen til mit problem. Jeg er lige startet på p-piller og det skal min krop selfølgelig vænne sig til. Første gang jeg tog pillen skulle jeg uheldigvis op kl 5 om morgen og på et fly til Finland. Jeg har kæmpe fly skræk/angst så derfor kaster jeg op. Nu har jeg her imorges vågnet kl 4 om morgenen før mit vækkeur inden skole og dermed også kastet op efter at have taget den første pille på ugen igen? Jeg forstår simpelthen ikke hvad der er galt med mig, da jeg også ved at opkast kan komme af mange andre ting psykisk i form af: stress, angst,nervøsitet osv. please hjælp mig med at besvare mit spørgsmål… Mvh Annonym

Svar: 

Kære Anonyme 

Jeg tror jeg har brug for at vide lidt mere for at svare på dit spørgsmål. Hvis du kaster op dagligt tidligt om morgenen, og ellers har det godt i løbet af dagen, lyder det meget mystisk. Kan du være gravid?

Hvis du blot har haft to opkastninger meget tidligt om morgenen af uforklarlige årsager, ville jeg ikke være bekymret endnu. Der er meget omgangssyge i øjeblikket, og meget maveinfluenza. Men hvis du har en fornemmelse af at det drejer sig om noget psykisk, kunne du så prøve at mærke ind i om der er noget særligt der bekymrer dig eller går dig på?

Håber du bliver klogere - og ellers skriv endelig igen!

Hilsen Lægen :)

katrinefs billede
Katrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program