er bange for min fisse er for stram
er bange for min fisse er for stram
hejsa jeg er vildt bange for at om min fisse er for stram til sex, jeg kan ikke få 3 fingre op, to går lige an, men 3 ka jeg ikke, mig og min kæreste vil gerne have sex, men jeg er simpelthen for usikker på om min fisse er for stram til den ka komme ind😬
Kære pige på 15 år
Spændende spørgsmål du kommer med.
Du er bange for om din fisse er for stram. Det umiddelbare svar er nej. Skeden er enormt eftergivende og kan udvide sig enormt meget. Tænk engang at et barn kan komme igennem skeden!
Det vigtige når man har sex, er at man er godt tændt og kan slappe af. Hvis man spænder meget op i underlivet, vil man også opleve at det kan mærkes og skeden kan føles meget lille, grundet de muskler der spænder i området.
Så det absolut vigtigste i forhold til at begynde at have sex, er at du er våd nok. Derfor er forspillet rigtig vigtigt, hvor i begge bliver tændt. På den måde kommer der en væske der smører hele området dernede. Den væske der kommer, kan godt føles lidt klistret og det er helt normalt.
Hvis man ikke er våd nok, kan sex være enormt smertefuldt. Der er et fåtal af kvinder der fra naturens side, oplever at det kan være svært at blive våd nok, her kan glidecreme være en god ting. Men lige nu hvor i stadig ikke har haft sex, tænker jeg ikke det er en nødvendighed.
Så man kan sige, lige nu gør du det rigtig nok, ved at onanere og udforske dig selv. Det kan ske at du måske ikke er helt klar nok til sex endnu, hvis du ikke oplever at blive våd nok.
Det er helt ok at vente med sex til du/i bliver lidt ældre. Det er ikke noget du må føle dig presset til at have. Det skal først være når du virkelig er klar og bare ikke kan vente mere. Man kan sagtens nyde hinanden uden reel sex.
Der kan selvfølgelig være sjældne tilfælde, hvor der er en årsag bagved, at skeden føles mere stram end ellers. Det vil her kræve en undersøgelse hos lægen, og hjælp til at håndtere det. Så lige nu, tænker jeg at din kæreste og dig skal fortsætte som i gør, med at være nysgerrige på hinanden, og stille og roligt nå til et punkt hvor i er helt klar til at have samleje.