Sindsyg?
Sindsyg?
Jeg får nogle gange de her sindsyge tanker og jeg er lidt bange for om jeg er unormal. Det kan været alt fra at jeg står og laver noget mad, og så kommer jeg pludselig til at tænke på hvor nemt det ville være at stikke en kniv i min mor. Og så kan jeg overhovedet ikke slippe tanken og jeg bliver bange for om det er fordi jeg er ved at blive sindsyg, og om det er fordi jeg kunne komme til at gøre det. Jeg bor tæt på havnen og nogen gange får jeg også tanken om at skubbe nogen i vandet eller selv hoppe i vandet og drukne. Jeg har aldrig haft tanker om at dø, og jeg er ikke voldelig så hvor kommer de tanker fra og hvad betyder de?
Hej pige på 15 år
Mange tak for dit brev.
Jeg tror at det er en god ide, at du får delt det her med nogen, da jeg ellers tænker at det kan vokse sig meget stort og ”farligt” for dig – uden at det egentlig behøver at være det. Så flot at du skriver herind med dine spørgsmål!
Du fortæller, at du nogle gange får de ”sindssyge tanker”, og er bange for, om du er unormal. Og så skriver du, at du er bange for, om du er ved at blive sindssyg.
Jeg tænker at du med meget stor sikkerhed, hverken er unormal eller ved at blive ”sindssyg”. Og selvom, at de tanker du beskriver, jo er en smule voldsomme, så er det meget vigtigt for mig at sige, at det faktisk er helt normalt med den slags tanker.
Der findes endda et ord for de tanker, du beskriver: intrusive tanker. I langt, langt de fleste tilfælde, er det ikke noget at bekymre sig om, fordi det stort set er noget som alle mennesker oplever engang i mellem.
Det, der er vigtigt er, at du er klar over at det bare er tanker, og at du ikke har planer om at gøre noget ved dem. Altså, at du stadig godt er klar over, at du fx ikke skal skubbe nogen i vandet. Du skriver jo selv, at du ikke er voldelig, hvilket for mig tyder på at du godt er klar over, at det bare er en tanke der popper op, og ikke rigtigt behøver at betyde noget.
For sådan er det jo med vores tanker. De fleste af dem dukker op og forsvinder næsten lige så hurtigt igen, som de kom. Og de fleste af dem betyder jo egentlig ikke særligt meget for os. Så jeg kan sagtens forstå, at du kan blive bange for at have de tanker, men det vigtige er som sagt, at du ved at det ikke er noget du skal reagere på.
Hvis du oplever, at den her type tanker dukker op hos dig mere og mere, og virkelig begynder at påvirke dig meget, så kan du overveje at tale med en læge om det. Men ud fra dit brev, så læser jeg slet ikke nogen grund til bekymring – jeg læser bare at du er ligesom mig, og alle mulige andre, der også har fx spøjse, triste eller voldsomme tanker af og til.
Håber det kunne bruges. Pas godt på dig selv.
Mvh Jeppe