Mine bryster vokser ikke

brevkassespørgsmål

Mine bryster vokser ikke

brevkassespørgsmål af
Sophie
13 år
Oprettet 2 år 5 dage siden

Hej jeg er en pige på 13 år for 3 år siden da jeg var 11 begyndte mine bryster at vokse lidt men nu føler jeg selv at de er ikke vokser mere min mor føler at de vokser men jeg ved at de ikke vokser mere jeg kan lige bruge en A skål men så heller ikke bruger mest bare Small. Min mor hun bruger en C skål og det samme med min storesøster der er 19 år de allesammen har virkelig storebryster undtag mig. Jeg hved ikke hvad jeg skal gøre håber snart mine bryster vokser igen. KhKh

Svar: 

Hej

Jeg kan godt fornemme, at det med dine bryster fylder i dit hoved. At du ville ønske, at de snart bliver større, end de er lige nu. Det er du bestemt ikke alene om - faktisk er bryster virkelig noget, som mange piger og voksne kvinder er utilfreds med.

Mange ville ønske, at de var større eller fyldigere eller bare anderledes. Så det er super fint, at du har sat ord på og skrevet ind til os. Jeg vil meget gerne dele nogle tanker med dig. 

Når man kommer i puberteten, sker der utrolig meget med ens krop. En af tingene er, at brysterne vokser. Og der går faktisk mange år, inden de stopper igen. En tommelfingerregel er, at de er færdige med at vokse, når du bliver ca 20. Så hvor store dine bliver, er ikke til at sige endnu. Måske vokser de ikke mere, og måske gør de. 

Det kan godt være træls at skulle være tålmodig. Hvis du føler, at det fylder meget hos dig, kan du måske finde en at snakke med. Og du kan også overveje, om du skal købe en bh med fyld (en push-up bh), hvis det går dig meget på, at du ville ønske at de var større.

Ligemeget hvad, så vil jeg slutte af med at sige, at du er ikke forkert, fordi du har en anden størrelse bryster end fx din mor og søster. Du er bare dig.

De bedste hilsner

Mai

 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program