Coochie stank

brevkassespørgsmål

Coochie stank

brevkassespørgsmål af
Karla
17 år
Oprettet 1 år 10 måneder siden

Hejsa, Min skede er begyndt at lugte lidt. Det er efter jeg er begyndt at date den her fyr. Eller det vil sige, vi havde datet i to måneders tid, da jeg ligesom indså,,, at min skede begyndte at lugte lidt. Jeg har Googlet om det kunne være skedesvamp, men det eneste egentlige symptom er lugten og den er altså overkommelig. Den er ikke ildelugtende, men den er der. Der lugter lidt af hvordan pik lugter. Ikke kun min fyrs, men såen som de lugter generelt. Tbh klør det lidt lige før min mens, men det er ikke noget jeg tænker på - udover når jeg tørrer mig efter toiletbesøg. Og nogengange er lugten der ikke helt og nogengange er den lidt stærkere. Problemet er jo lidt, at jeg jo ikke kan komme helt tæt på og teste om det er mega slemt - kun på afstand. Har jeg en sexsygdom? Fordi så har jeg lige en høne at plukke med ham… er det skedesvamp eller noget helt andet? Jeg ville lige have lidt råd her, for at få en ide om hvad det kunne være, før jeg tog det til en læge. Tak - og mange hilsner herfra

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå du er lidt generet af lugt fra dit underliv og ikke kan finde ud af hvad det skyldes. 

Generelt kan man ofte have lidt lugt fra sit underliv i perioder uden at ikke finde ud af hvad det er. Der kan dog være nogle specifikke årsager, som man kan gøre noget ved.

Det kan måske være lidt af det man kalder betændelse i skeden eller bakteriel vaginose, specielt hvis lugten er fiskeagtig. Se nedendstående link.

Betændelse i skeden (bakteriel vaginose) - Patienthåndbogen på sundhed.dk

Jeg tror ikke det så sandsynligt at det er svamp, det lugter sjældent og jeg ville forvente mere kløe og mere hvidligt og grynet udflåd. Det lyder heller ikke som en seksuelt overført sygdom, det giver sjældent lugtgener, men mere pletblødninger, blødning ved samleje, svie ved vandladning og underlivssmerter.

Ellers kan det også skyldes at du vasker dig for grundigt, man skal jo ikke vaske oppe i sit underliv, så ødelægger man den naturlige balance, men kun "udenpå". Derudover kan det være en god idé helt at undgå tamponer. Du får lige et link mere med nogle råd:

Underlivshygiejne, gode råd - Patienthåndbogen på sundhed.dk

Generelt lyder det meget fredeligt det du har, selvom jeg selvfølgelig godt kan forstå det er irriterende. Jeg håber du kan bruge ovenstående. Hvis det ikke hjælper kan din læge jo også undersøge dig og komme med sin vurdering af tingene. 

Med venlig hilsen

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program