Hej du

Jeg kan godt forstå, hvis du føler det som om, at du har fået en kæmpe mavepuster. Det er enormt ubehageligt at opleve utroskab, og det er helt naturligt at føle sig både knust, skuffet, flov, vred, såret, fortvivlet, bekymret og ked af det. En del af den tillid, som alle forhold bygger på, er væk. Det kan man føle vrede over, fordi man føler sig forurettet eller værdiløs. Men man kan også føle sig knust og i sorg over den tillid, som ikke er mere. Eller man kan føle sig flov, eksempelvis fordi man kan føle sig utilstrækkelig og få tanker som: "Er jeg ikke god nok?" eller "Har jeg ikke kunnet give ham det, han havde behov for?". Eller fordi det kan føles enormt pinligt, at ens kæreste har været sammen med nogen bag ens ryg - også selvom han måske fortryder det. 

Det lyder som om, at du og din kæreste allerede er godt på vej til at finde frem til en løsning. Du skriver, at I har planlagt at gå i parterapi, og at I taler åbent om episoden med hinanden. Du skriver, at du holder utroligt meget af ham, og at I som par har kunnet overkomme mange forhindringer allerede. Det vidner for mig om, at I begge gerne vil jeres forhold. Samtidig spørger du også, om du er fuldkommen håbløs, fordi du vælger at give din kæreste en chance mere efter utroskab. Det, tror jeg, faktisk kun at du selv kan svare på. Du bliver nødt til at gøre det, som du føler er rigtigt for dig. Hvad taler for at give ham en chance mere? Og hvad taler imod det? Du kan prøve at stille dig selv spørgsmål som:

Hvad vil gøre mig gladest - også på den lange bane?
Vil jeg føle, at jeg kan stole på ham igen, eller vil jeg være bange for, at det skulle ske igen?
Vil vi stå stærkere som par, hvis vi finder en løsning, eller vil vejen derhen drive os væk fra hinanden?
Hvad vil episoden betyde for os, hvis vi vælger at blive sammen med hinanden?
Hvis jeg ser bort fra vores fortid og det, vi har været igennem sammen før, hvad er så rigtigt for mig at gøre lige nu?

Det er alt sammen spørgsmål, som måske kan spore dig nærmere ind på, hvordan du faktisk har det med episoden og jeres forhold. Hvis du med ro i maven kan sige, at du tror på jer som par, så kan det være, at det er værd at give forholdet en ekstra chance. Men hvis ikke kan det være, at du skal overveje, om det er bedre for jer begge, at jeres veje skilles her.

Derudover kan det også være, at du bliver nødt til at overveje, hvordan du vil have det med andres holdninger til din beslutning. Utroskab er noget, som det fleste har en mere eller mindre stærk mening om, og det kan derfor være rart for dig, hvis du på forhånd har gjort op med dig selv, om og hvordan du vil håndtere andres meninger om din beslutning. Vil du blive påvirket af dem, eller er du ligeglad? 

Måske kan nogle af de ovenstående spørgsmål være med til at igangsætte nogle refleksioner hos dig, som kan besvare det overordnede spørgsmål, du stiller her i brevkassen. Hvis ikke er du meget velkommen til at skrive herind igen eller til at skrive til os på SMS 25 80 60 60.

Jeg ønsker dig alt det bedste og sender varme tanker din vej.

De bedste hilsner
Marie