Drenge

brevkassespørgsmål

Drenge

brevkassespørgsmål af
Josefine
13 år
Oprettet 2 år 3 uger siden

Okay så jeg er lige startet på en ny skole i 7 kl men nye menesker og nogen fra min gamle klasse en dreng begyndte pg skrive til mig og en der har en kæreste som er en af mine beste ven begyndte jeg også at skrive med men det var der hvor jeg sagde til den anden steg at vi to høre ikke sammen og så begyndte den anden dreng at skrive til mig vi flitter lidt jeg synes det var syndt fir hende og jeg sagde det til ham og nu skriver vi kun lidt sammen mens han den anden er begyndt at kan lidt mig og nu skriver vi sammen en af mine andre gode venner kan lide en som kan lide mig og det er så mit liv🫣🫣🫣🫣

Svar: 

Hej Josefine

Tak, fordi du havde lyst til at dele noget fra dit liv med mig. Nogle gange kan det være rart at få sat ord på det, som sker i ens liv og delt sine tanker med nogen. Og her i brevkassen vil vi meget gerne lytte.

Det lyder som noget af et drenge-dilemma, du står i lige nu. Der er to drenge, som skriver til dig, men den ene er du ikke interesseret i, og den anden har en kæreste. Og derudover er der en af dine venner, som kan lide en, som kan lide dig. Det kan være en lidt svær og forvirrende situation at stå i, tænker jeg. Derfor kan det måske være en god idé at tale med nogen om den. Måske har du en god veninde, som du stoler på? Eller måske en storesøster, moster eller tante, som du kan betro dig til? Måske har de prøvet at stå i den samme eller en lignende situation og kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre? 

Du skriver ikke noget bestemt spørgsmål, som du gerne vil have svar på. Derfor går jeg ud fra, at du måske mest havde brug for at fortælle om dit liv snarere end en løsning på dit dilemma. Men hvis du har nogle spørgsmål, du gerne vil have svar på, er du meget velkommen til at skrive herind igen eller til at skrive til vores SMS rådgivning på 25 80 60 60.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program