Hej Jeg har..eller havde en ven. Vi var virkelige gode venner mig ham og min bedste veninde legede/snakkede tit sammen. Men så her fornyligt sagde en anden pige fra min klasse at jeg havde et stort chrus på ham. Jeg skal huske at sige at alle andre hele tiden sagde at vi passede sammen. Men jeg kan altså ikke lide ham på den måde han er kun en ven. Han svarede på pigen fra min klassre spøgesmål og sagde: det har jeg vist i lang tid. Men jeg har aldrig kunne lide ham eller sagt til nogle at jeg kunne det var nok en løgn. Da jeg sagde at det havde jeg ikke. Så sagde han bare at det viste han godt. Jeg Ignorerede ham resten af dagen og følte mig SÅ vred på ham men jeg viste ikke hvorfor. Ca. En uge senere satte læren os på bord sammen (vi et 4 ved et bord så jeg sad ikke alene og tak for det) Vi skulle skrive læs i 10 min. Da vi var færdige spurgte vi hinanden hvad vi skrev om jeg sagde at jeg arbejdede på at skrive den historie som vi har lavet sammen. Du hvad dig mig og veninden. Han så bare underligt på mig og sagde hvad? Jeg blev endnu mere rasende der var som om han havde slettet alt om mig og venninden. Mig og min veninde talte om det i frikvarteret og kom frem til at han var en fake friend! Han havde brugt os da han stod alene og forlat os igen da han var begyndt at komme ind i drenge brubben igen. Et helt år med leg og snak og det nemt år er han væk og ligeglad med os! Jeg vil gerne være vred på han det er det jeg er Men det såre mig så maget! Hans venskab betød virkelig meget fordi jeg har haft vanskeligheder med venner ligesom ham. Jeg troede at jeg kunne stole på ham! Men leg han var en fake friend der syntet det er for pinligt at nogle husker hans overgang hvor han legede med pige!

Vi legede en leg sammen med nogle af de andre i klassen. Mig og 2 andre jagtede ham (den fake friend) og pludselig begyndt han at græde. Jeg fandt ud af at jeg ved et uheld var kommet til at tage fat i hans jakke så den var blevet strammere om halsen. Jeg undskylder straks men han gik sin vej uden at svare. Jeg havde der forfærdeligt. Jeg var stadig vræd på ham men jeg kunne ikke lade vær med at havde ondt af ham. Jeg sagde undskyld flere gange men han svarede ikke. Da vi havde fri gik han bare så jeg ved ikke om han er sur eller ked af det. Jeg er bange for at han er sur på mig men jeg kan ikke finde ud af det! Og hvis i har nogle ider om hvorfor jeg ikke kunne være vred så svar endelig eller noget andet jeg kan gøre. 

Jeg har brug for hjælp men jeg ved faktisk ikke til hvad fornoget af det jeg ved heller ikke om i kan hjælpe mig men hej så længen