Onani vil stoppe

brevkassespørgsmål

Onani vil stoppe

brevkassespørgsmål af
Mikkel
12 år
Oprettet 2 år 2 måneder siden

Hej er en dreng på 12 år. Vil gerne stoppe med onani. Kan bare ikke stoppe for lige pludselig får jeg trang til det også må jeg prøve at stoppe igen. Please hjælp mig

Svar: 

Kære dreng på 12 år

At have en seksuel drift er helt normalt, særligt når man begynder at blive teenager og mere nysgerrigt på kroppen. At onanere er en hel naturlig del af det. 

Hvad mon gør, at du gerne vil stoppe med det?

At stoppe med at onanere er ikke så ligetil, som man måske skulle tro, for som du selv siger, så kommer trangen lige pludselig, det gør den også ved voksne mennesker. Man kan se et andet menneske man synes er pæn og tænder på, som kan give lysten. Man kan tale om ting med sine venner, eller læse noget der pludselig kan give lysten. Det er en hel naturlig del af det at være menneske. 

Det er jo selvfølgelig ikke altid hensigtsmæssigt at få trangen alle steder, fx i skolen. Her kan det være godt at tænke på andre ting, som kan fjerne lysten eller trangen. Det kan være mega kedelige ting, som en bestemt time man synes er kedelig i skolen, man kan tænke på aftensmad hos sine bedsteforældre, eller hvad der nu kan virke for en. Det er meget forskelligt, men det kan hjælpe. 

Hvis det er muligt, kan det at tage et mindre varmt bad også fjerne trangen. Men helt generelt er det svært altid at undertrykke det, og der er ingen skam i at have en seksuel drift. Det er noget af det mest naturlige som menneske, og i takt med at du bliver ældre, vil du opdage flere glæder ved det. 

Hvis du har mod på det, kan det også være muligt at prøve at snakke med din far eller hvis du har en storebror, om hvad de gør, hvis de får trang til at onanere på et tidspunkt hvor det ikke er hensigtsmæssigt. De har selv været igennem det og kan stadig være det den dag i dag, og kender med garanti nogle måder der virker for dem.

Mange hilsner Rose 

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program