For meget for mig
For meget for mig
Er startet i 1.g og det meste er godt. Bare ikke fester. Der er fest hver weekend og 1-2 skoledage og man skal helst drikke hvis man skal være med sådan føler jeg det. Det er alt for meget og jeg har slet ikke lyst til at drikke så mange gange om ugen men vil heller ikke være udenfor så hvad gør jeg lige.
Hej F
Tak for din besked. Hvor er det godt, at du skriver og søger råd det giver mig en fornemmelse af, at du er modig. Der er flere unge som dig, som også står i samme dilemma som dig.
Det er super godt, at du er kommet godt i gang med gymnasiet.
Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation, hvor du på den ene side gerne vil være en del af fællesskabet, og måske også gerne vil leve op til andres forventninger, men på den anden kan du mærke, at det er et grænseoverskridende miljø at være i.
Det er helt forståeligt, at du føler et kæmpe pres for, at skulle drikke hver weekend og hænge ud med dine venner. Ifølge kræftens bekæmpelse er du ikke alene om at føle sådan. Du kan læse mere her https://www.cancer.dk/nyheder/et-flertal-af-unge-foeler-sig-presset-til-at-drikke-alkohol/
Det er utroligt vigtigt, at du husker, at man sagtens kan tage til fest uden, at skulle drikke hver gang. Du kan prøve, at sige Nej tak, jeg er med til festen, men i dag har jeg valgt ikke, at drikke.
Spørg dig selv hvordan det ville være at være åben om, at du kan lide deres selskab, du holder meget af at feste med klassekammeraterne og være med i det sociale, men du holder ikke af at drikke. Måske der er nogle eller en enkelt person, du har det godt med, som du kan snakke med det om? Det kan være, at du må gå tidligt, hvis det bliver for meget. Men måske det kan hjælpe, at der er nogle, der ved, hvordan du har det, og måske vil lægge en dæmper på presset om, at alle skal drikke. Måske det kan være nemmere for dig at være i så.
Til sidst vil jeg sige til dig, at du må mærke efter hver gang, hvad der gør dig glad og hvad du har lyst at deltage i og følg dit hjerte. Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation, men det vigtigste er, at du er tro mod dig selv og ikke overskrider dine egne grænser for andres skyld
Hvis du har behov for, at drøfte dine overvejelser med nogen, så har vi i Skanderborg Kommune et tilbud som hedder ungevejen. Du kan komme i kontakt med den via dette link.
https://www.skanderborg.dk/borger/familie-boern-og-unge/ungevejen/ungevejen-for-unge
De Bedste hilsner
Hanne fra DMK