Kære T

Jeg får helt ondt i maven, når jeg læser dit brev, og du fortæller, at du har det så dårligt, at du faktisk har forsøgt at tage dit eget liv 2 gange. Ingen mennesker fortjener at komme derud, hvor det føles som den eneste udvej, men desværre kan man nogle gange være så ked af det, at det kan komme til at føles sådan. Det lyder dog heldigvis til, at det er et stykke tid siden, og jeg håber, at du nu er et sted, hvor de her tanker fylder mindre, selvom jeg kan høre, at du stadig har det rigtig svært. Hvis de her tanker stadig fylder, så er mit råd til dig at tale med nogen om det, hvis du ikke allerede gør det. Mange der har selvmordstanker skammer sig tit over det, og derfor holder man det for sig selv, men det gør kun tankerne endnu sværere at rumme, og man kommer til at føle sig endnu mere alene. Så tal med nogen, og brug dem du har omkring dig. Alternativt er der også vores anonyme SMS-rådgivning og Livslinjen, hvor du kan få hjælp og rådgivning.

Når jeg læser dit brev, så forstår jeg det som om, at du både er frustreret over, at du ikke kan onanere eller røre ved dit underliv, fordi du synes, at det er unormalt, men også at du er rigtig ked af, at du har et kvindeligt underliv. Jeg håber, at det er rigtig forstået, for det kommer til at være de to ting, jeg vil fokusere på i mit svar til dig.

I forhold til onani så er det vigtigt for mig at sige, at det kun er noget, man skal gøre, hvis man har lyst. Hvis man ikke har lyst til det, eller hvis man synes, at det er ubehageligt, så skal man ikke gøre det. Heller ikke selvom at alle andre gør det. For mennesker er forskellige, og derfor er det også forskelligt, hvad vi kan lide. Du behøver ikke at kunne lide det samme som de andre, og de behøver ikke at kunne lide det samme som dig. I må gerne være forskellige. Det eneste, der betyder noget, er at vi alle sammen hver især gør det, som føles rigtigt for os selv.

Når det så er sagt, så kan det godt være, at du gerne ville kunne onanere, selvom det lige nu er meget ubehageligt for dig. Det lyder til, at du har prøvet at starte roligt ud, men at dette stadig er meget ubehageligt. Derfor kom jeg til at tænke på, om man kunne starte et andet sted. F.eks. med at læse om det kvindelige underliv, hvordan det er indrettet, hvad der er hvad, og lignende. Herefter kan du måske prøve at kigge på dit eget underliv uden nødvendigvis at skulle røre. Det kan f.eks. være med et håndholdt spejl. Min tanke er, at det måske kan tage lidt af det pinlige og underlige væk, hvis du føler dig mere tilpas og kendt med, hvordan din krop er indrettet. Det er dog vigtigt at sige, at jeg synes, at det er en god idé at starte i det små. Lad være med at bruge flere timer på det af gangen, men stop når du mærker, at det bliver for ubehageligt for dig. Hvis du tvinger dig selv til at gøre det længere tid, end du er klar til, så kan det være at koblingen mellem følelsen af ubehag og dit underliv bliver forstærket. Så tag det roligt og i dit eget tempo og tillad dig selv pauser. Gør det de dage, du har overskud til det, og føler at du har mod på det.

I forhold til det her med at være utilpas med dit underliv, så er jeg lidt i tvivl om, hvad det er, som er ubehageligt for dig, eller hvilken alternativ du hellere ville. Jeg bliver i tvivl om, hvorvidt jeg skal forstå det sådan, at du f.eks. hellere vil have et mandligt underliv, og at det altså er fordi, du ikke identificerer dig med det underliv, du har fra fødslen af? Det er ikke sikkert, det kan også være, at det handler om noget helt andet. Men hvis det handler om, at du har tanker om din kønsidentitet eller hvis du er i tvivl, om det kan være det, så vil jeg først og fremmest gerne sige til dig, at der ikke er noget forkert i, hvis man føler sig som en anden, end det ens krop afspejler. Det kan være rigtig svært og måske endda skræmmende at nå til den erkendelse, men jeg tror alligevel, at det er bedre at være den, man er, end at leve et helt liv som en anden. Derudover vil jeg gerne anbefale LGBT+ Danmarks hjemmeside til dig. Her kan du bl.a. læse om forskellige kønsidentiter i deres ordbog, få en snak i deres rådgivning, og finde forskellige netværksgrupper, hvor du har mulighed for at møde nogen, som måske har det på samme måde som dig. Du er selvfølgelig også velkommen til at kigge forbi brevkassen her igen, eller kigge forbi vores SMS-rådgivning til en snak.

Helt generelt T, så er mit råd til dig at tale med nogen om, hvordan du har det. Det her er svære og ubehagelige tanker, som jeg ikke synes, at du skal gå med alene. Det bliver ensomt og svært, og selvom det ikke nødvendigvis løser problemet eller fjerner de svære tanker, så letter det ofte at kunne sige tingene højt. Så mærker man, at man ikke er alene, for det er du ikke. Der er folk, som gerne vil hjælpe dig til at få det bedre, hvis du tør række hånden ud til dem.

Jeg håber virkelig, at du kan bruge mit svar, og jeg sender mange varme tanker og omsorg din vej.

Store knus,

Dagmar