Et problem der er kommet tilbage.
Et problem der er kommet tilbage.
Hej Cyberhus jeg vil stille mit spørgsmål efter i har fået min historie. Da jeg gik i 0-klasse, havde jeg nogle socialiserings problemer, jeg havde svært ved at tilgå folk specielt piger. Anyways da jeg kommer i min helt nye klasse, er der denne pige, som jeg allerede vidste efter kort tid, hun var perfekt. Hun havde det hele som jeg husker det, hun var sjov, sød, smuk, og ikke mindst af alt et varmt hjerte. Kort sagt jo lod mig forelske i hende, på et tidspunkt jeg ikke vidste hvad kærlighed var. Tiderne gik og vi gik fra at være børn til at blive teenagers, eller rettere sagt vi gik fra 0-klasse hele vejen op til 9-klasse sammen. Det blev nemmere med årene at være mere social, dog med alt den tid der var gået var det stadig ligeså svært at fortælle hende hvordan jeg havde det. Så kom vores allersidste skoledag, hun skulle på hhx og jeg gik i 10 på en anden skole, og siden da er der gået et helt uddannelses forløb eller rettere sagt ca. 3 år efter 10 klasse. Disse år var ikke så svære igen da jeg tvang mig selv til at glemme hende noget af det hårdeste jeg nogensinde skulle gøre. Fandt ud af at hun skulle gå på noget skole over i København som i lære til noget butiksbestyrer. Dog ikke for ret mange dage siden fandt jeg ud af at, hun er flyttet tilbage til min by og arbejder ret tæt på mig. Da jeg så hende igen efter ca. 3 år, faldt jeg i igen med arme og ben. Jeg lod mig atter igen blive forelsket i hende, det var stadig hende der varmede mit hjerte endnu mere nu end før. Jeg har ikke sovet ordenligt, eller haft den ret messige appetit lige siden jeg så hende igen. Mit spørgsmål går her på: Hvad skal jeg gøre? Jeg er så bange for at fortælle hende hvad jeg føler, og få afslag, endnu være hvis hun fortæller andre det. Jeg har derimod heller ikke lyst til at glemme hende igen, sidste gang gjorde det for ondt. Jeg har det lidt som om jeg er Ross fra friends der ikke tør at sige til Rachel hvordan han har det med hende, synes at denne situation ligner meget den. Jeg venter spændt på at høre hvad i har at sige til hele det her kærligheds rod. Fordi jeg er lost over hvad jeg skal gøre, vil gerne have det som det var for et par dage siden, men alligevel ikke på en måde.
Hej Emil,
Det lyder til, at du sidder i en uforløst situation og jeg kan godt forstå, at det kan være svært. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke kommer med en løsning på, hvad du skal gøre, men jeg vil derimod komme med mine tanker om din situation. I sidste ende, er det nemlig op til dig og det skal føles rigtigt for dig. Ud fra det du skriver, lyder det til, at hun har ganske særlig betydning for dig. At være forelsket er ofte forbundet med usikkerhed, forvirring og at være sårbar. For mange er det usikkerhed og frygten for, at det måske ikke er gengældt fra den anden person. Ofte er der kun en måde at finde ud af om, den anden person, har det på samme måde som en selv og det er ved, at fortælle hvordan man har det og hvad man føler for den anden.
At skulle fortælle sine følelser kan være enormt sårbart, fordi man netop åbner sit hjerte op og for nogle kan det føles som at være helt blottet. Hertil skal det nævnes at det er helt normalt at have det sådan. Der findes et hav af måder, hvorpå man kan fortælle, at man er forelsket i en person. Jeg ved ikke, hvor meget kontakt i har, efter hun er flyttet til samme by som dig, men det kunne være en mulighed, at tage kontakt og hører om hun måske ville drikke en kop kaffe eller en øl med dig? Da det en du har kendt i mange år, er jeg sikker på, at I nok skal kunne finde noget af snakke om. Her ville det måske være nemmere at aflæse, om hun også er interesseret i dig.
Hvis du har mod på det, er der også den mulighed, at du blot fortæller hende det som er, selvom det er sårbart og måske føles grænseoverskridende, så er det her, hvor man vil få klart besked med det samme. Her undgår du altså at skulle gætte på, hvad hendes signaler betyder eller om hun har det på samme måde. Når man fortæller der direkte, sætter man selv i udsat position, da risikoen for en afvisning kan føles stor og kan gøre ondt, især når man hører det direkte fra personen. Virker begge disse muligheder for overvældende, så har der naturligvis også den sidste mulighed. Hvis I har nogle fælles venner, kan du hører om de vil hjælpe dig, med at finde ud af om, hun har det på samme måde? Nogle synes det kan virke mere overskueligt og knap for farligt/pinligt. Desværre betyder det også, at man bliver nødt til at fortælle andre, hvordan man har det. Men i sidste ende er det op til, hvordan eller om du vil gøre nogle af delene. Det er vigtige er, at du gør det der føles rigtigt for dig og at du ikke føler dig presset til at gøre noget du ikke har lyst til.
Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad hun føler for dig eller om det er gengældt, så der er der en risiko for at blive afvist men hertil er det vigtigt at huske, selv om det kan gøre ondt og at man kan være ked af det, så går livet heldigvis videre og du vil møde en ny på din vej, som kan gengælde de samme følelser. Sidst er det vigtigt for mig at tilføje, at langt de fleste som afviser en person håndtere situationen rigtig pænt med respekt for den anden person. For selvom man ikke kan gengælde det samme følelser, så ved man godt, hvor meget mod det har måtte kræve for modparten, at fortælle det.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Vh. Anja