For lidt over 2 måneder siden, slog jeg op med min kæreste. Inden de 2 måneder, de sidste 6 måneder (cirka), har vi begge nok ikke været de bedste til at vise, at vi sætter pris på hinanden, sætte pris på hinanden osv. For at gøre det hele kort, så passede vi nok ikke sammen mere. Siden vi har slået op, så har hun festede meget, været sammen med fyre alene, sovede med fyre alene, hun skriver også mere flere fyre. Jeg ved godt vi er slået op, og vi ingen som i ingen forpligtelser eller lign over for hianden. Men det føles bare som om hun er kommet sig meget hurtig over forholdet. Jeg har ikke engang lyst til at sove med andre, ikke engang lyst til at være sammen med andre. Og det er nok det som påvirker mig mest, self. synes jeg det er noget pis vi har slået op, for hun er virkelig den jeg vil leve mit liv med, den person jeg vil dele alt med. Men jeg er bare ikke kommet der til, at jeg kan acceptere/forstå/erkende at vi nok ikke er sammen mere, men også at det nok ikke kommer til at ske. Det gør bare så ondt at se og vide, at hun er kommet så hurtigere videre end jeg er.
Hun siger at for hende har hun haft 8 måneder (2 siden vi slog op, og de 6 hvor vi nok ikke satte pris på hinanden). Og på nogle områder kan jeg godt se hvad hun mener. Men samtidig så var vi stadig kæreste i de 6 måneder, vi havde stadig gode stunder og havde det godt sammen.
Hun vil stadig gerne være bedste-venner. Men jeg ved ikke, om det er noget jeg kan holde til. Bare det at vide, at hun begynder at få følelser for andre så "hurtigt" efter vi slog det, det knuser mig.
Den anden dag var jeg ude at køre, og så ser jeg hende gå med en dreng, hvor de holder i hånd. Og det satte satme meget i gang i mit hovedet. Ved godt at hun er mere eller mindre kommet videre, og jeg godt ved at det kan ske og vil ske, men det ramte mig satme. Jeg ved jo godt at hun sov med andre alene og spiser med andre alene, men bare det at se det, det ramte sku på en eller anden måde.

Ved godt det måske bare er en periode, lang eller kort. Men lige nu har jeg ikke rigtig lyst til noget, ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Har det så dårligt hele tiden, både psykisk og fysisk. Ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme videre. For på den anden side vil jeg gerne have personen i mit liv, men ved også bare at lige nu, kan jeg slet ikke acceptere/erkende at situationen er som den er, især ikke når hun allerede har følelser for en anden.
Men ja, thats life.