Træt af min veninde

brevkassespørgsmål

Træt af min veninde

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 2 år 4 måneder siden

Hej cyberhus Jeg skriver da jeg er begyndt at blive virkelig træt af min veninde. Hun virker mega jaloux på mig. Fordi jeg har en kæreste som jeg har været sammen med længe og er rigtig glad for. Og hun ikke har. Fordi hun har været uheldig med de fyrer hun har fundet. Den ene var psykisk voldelig og tog stoffer. De skændes hele tiden og han kom og gik som det passede ham. Han tog også stoffer. Og den anden dater hun stadigvæk. Hun ved ikke om han vil hende. Hun har datet ham siden januar. Og vil nærmest kun se hende når det passer ham. Han har haft sex med over 30 kvinder. Tænker bare at det siger mere om ham at han ikke vil et seriøst forhold. Men det er som om hun ikke vil forstå det og lytte til mig.. hun fortsætter bare med at se dem og svare på deres beskeder. Hun siger provokerende ting til mig. Hungrer vores forhold er perfekt og at vi ingen problemer har. Hun elsker når vi så har problemer og der er drama. Min kæreste sagde på et tidspunkt at han skulle afsted med nogen venner i januar kan ikke huske hvad det var. Så spurgte hun om jeg skulle med hvor min kæreste så sagde nej. Så siger hun endnu bedre. Hvor jeg bare tænker ja okay tak for det.. lidt som om hun mener at så kan jeg se hvordan hun har det. Fordi han hun dater er taget på 2 ugers ferie på Mallorca med en ven uden hende. Hun og hun ret deprimeret over. Og så mener hun at jeg har stress skal testes for det i morgen fordi hun selv har haft det. Hun nærmest håber på at jeg har stress bare for at se mig have det dårligt. Hun udnytter mig føler jeg. Fordi jeg har en bil og hun ikke har så hun kan blive kørt rundt. Brokker sig over alting hvis vi skal gå bare en smule. Vi var på stranden sammen, mig, min kæreste og hende og hendes søn. Vi legede nærmest babysitter for ham. Hun lå bare på et håndklæde og solede sig og han blev ved med at han gerne ville i vandet med hende. Hun gider ikke engang gå ud og lege med ham. Eller bygge sandslotte med. Grunden til han overhovedet kom ud i vandet var fordi at VI gik ud sammen med ham så det jo endte med at vi skulle holde øje med ham. Hun sætter sig jo ikke engang op og holder øje med ham. Mig og kæresten går så længere ud for at være lidt alene. Og første fyre noget tid går hun lidt ud i vandkanten og holder øje led ham. Hun brokker sig over hun ingen penge har og låner nogen gange penge af mig. Jeg er belevet så hammer træt af at det hele handler om hendes datingliv det som om vi andre er fuldstændig ligegyldige. Vi var også til sankt hans aften sammen hvor den eneste grund til hun var der var fordi hun håbede hendes fyr kom. Da ikke for at være sammen med os andre. Jeg er så super træt af hende. Burde jeg droppe hende eller se hende mindre? Jeg har bare ikke andre veninder undtagen en anden som låner penge konstant?? Hvad skal jeg gøre. Jeg bliver mere og mere træt af dem..

Svar: 

Hejsa du.

Først og fremmest skal du have tak for dit brev. Jeg fornemmer din frustration og det lyder til, at du står i en svær situation med din veninde, som du lige nu ikke kommer godt ud af det med.

Du skriver meget konkret, at du er blevet træt af din veninde. Du nævner bl.a., at du føler, hun er jaloux på dig, at hun siger provokerende ting til dig, og at du føler, hun udnytter dig. Du skriver også, at du har forsøgt at snakke med hende, men at hun ikke vil lytte til dig. Først vil jeg sige til dig, at det er rigtig godt, at du har forsøgt at snakke med hende. Gennem samtale kan du nemlig få sat ord på, hvad det er, der frustrerer dig og forklare hende, hvordan du har det med de ting, hun gør og siger. Samtidig bliver jeg lidt nysgerrig omkring, hvad du mon har snakket med hende om.

Det første du nævner er, at du føler, at din veninde er jaloux på dig. Det er rigtig træls, at din veninde har været uheldig med de fyre, hun har været/er sammen med, men det skal bestemt ikke gå ud over dig. Jalouxi er en svær størrelse, og det kan være enormt hæmmende for et venskab, hvis der pludselig opstår jalouxi mellem to parter. Jeg bemærker dog også, at du skriver, at du gerne vil have, at jeres forhold bliver godt igen, hvilket - for mig - indikerer, at du gerne vil din veninde. En strategi kan derfor være at fortælle din veninde om, hvordan hun får dig til at føle. Det kan være, at din veninde ikke er opmærksom på, hvad hendes adfærd gør ved dig. Først når du fortæller hende om, hvordan du har det, giver du hende en mulighed for at forklare sig, så du bedre kan forstå hende. Hvem ved, det kan være, det åbner op for en forløsende samtale mellem jer.

Du nævner flere ting ved din veninde, som frustrerer dig, bl.a. at hun siger provokerende ting, og at du har en følelse af, at hun udnytter dig. Igen vil jeg foreslå, at du får snakket med hende om de her ting. Jeg tror, det allervigtigste for dig er at få sat ord på, hvad det gør ved dig, når hun siger og gør, som hun gør. Hvad er det for nogle følelser, der kommer op i dig? Måske bliver du ked af det, irriteret, usikker? Det er altsammen stærke følelser, som du bedst kommer igennem ved at italesætte.

Helt konkret spørger du ind til, om du burde droppe hende eller se hende mindre. Til det vil jeg sige, at det er vigtigt du mærker efter og spørger dig selv: Hvor går min grænse? Hvad er vigtigt for mig? Hvis det er vigtigt for dig at bevare jeres venskab, tænker jeg, det kan være en idé at tage snakken med din veninde. Hvis din grænse derimod er nået, og hvis du føler, at din veninde skader jeres venskab, mere end hun gavner, kan det være en idé at overveje, om det er værd at fortsætte jeres venskab, eller om du skal tage en pause fra hende. Kun du kan svare på hvad der skal ske herfra. 

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig held og lykke på din vej.

Mange kærlige hilsner fra

Maiken.

Maiken fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program