Blowjob

brevkassespørgsmål

Blowjob

brevkassespørgsmål af
Lea
14 år
Oprettet 2 år 3 måneder siden

Okay så der er den her dreng jeg godt kan lide vi er begge 14 år. Alså han er min kæreste og han har spurgt om jeg vil give blow job jeg sagde ja men mine venner siger man får sådan en ring i ganen når man gør det så har ikke lyst mere men ved ikke hvordan jeg fortæller ham det så, Hvor lang tid går der før den der ring i ganen forsvinder??

Svar: 

Hej du

Det lyder til at dine venner har forsøgt at narre dig lidt. Da man ikke direkte danner en ring i ganen. Dog kan der være en synlighed i ganen op til en uges tid efter et blowjob, grundet nogle blodudtrækninger der kan komme, ligesom slimhinderne bliver forstyrret. Det er der intet unormalt i, og altså ikke noget der bliver siddende. 

De eneste der reelt kan se det i enkelte tilffælde, er tandlægen hvis du skal til tandlæge inden for den første uge efter. Det er dog noget de er helt vant til at se fra voksne mennesker, som giver blowjob til deres partner med mellemrum. 

Derfor behøver du på den front ikke være bange for noget er synligt lang tid efter. Dog tænker jeg det er vigtigt at du ikke bare giver ham et blowjob, fordi han ønsker det. Du skal gøre det fordi du reelt har lyst til det og føler dig klar til det. Alle former for sex og intimitet skal være noget begge parter har lyst til. Det er vigtigt du passer på dig selv og dine grænser, og ikke føler dig presset til at gøre noget du ikke er klar til! Og husk: du kan altid sige stop eller selv stoppe undervejs.

Hvis jeg var dig ville jeg tage en åben og ærlig snak med din kæreste om dine tanker om at give ham et blowjob. Fortæl ham, at du gerne vil gøre noget godt for ham, men ikke føler dig helt klar til at give ham et blowjob endnu. Så kan I sammen gå på opdagelse i, hvad I hver især godt kan lide, og hvordan I kan gøre noget godt for hinanden.

Hilsen fra Rose

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program