Hej cyberhus Jeg skriver da jeg er ved at blive godt og grundigt træt af min svigerfar. Det virker ikke som om han kan li mig og jeg ved ikke rigtig hvorfor for jeg er har ikke gjordt ham noget. Han har hele tiden et behov for at tjekke op på om vi har gjordt nogen ting eller gjordt dem godt nok. Han har et problem med at han hele tiden vil diskuterer ting og ham vil have ret og han kan ikke klare hvis fx min kæreste eller mig har ret i noget. Fx når noget er sådan så er det sådan og så skal man følge det det kan ikke laves om eller gøres på en anden måde. Vi har lige været på ferie sammen på sejerø og det synes jeg faktisk ikke var specielt hyggeligt. Han er en virkelig dårlig taber i spil og kan ikke klare at tabe og laver om på regler. Og snyder også og jeg synes bare det er pisse tarveligt og irreterende. Føler også han vil bestemme meget. Udover det har han også et eller andet behov for at tale nedgørende til os. Fx kan han ikke li mit job. Han siger at jeg bare tørre røv.. det gør mig faktisk mega ked af det. Man kan virkelig mærke det er fars drenge. Og at det hele handler om penge. Fordi min kæreste er ved at uddanne sig til ingeniør og komme til at tjene kassen. Det er som om der er nogen jobs der bare er bedre end andre dem hvor man tjener flest penge åbenbart. Og det er ikke engang fordi han selv har et dyrt job. Ham er vist elektriker. Og så fordi vi har snakket om at vi godt kunne tænkte os en båd på et tidspunkt. Og så skal jeg jo lige tage 20-30 ekstra agter i 10 år for at få råd til det. Jeg synes bare han er en idiot og jeg ved ærligt ikke om der er noget at gøre eller om vi bare må bide i det sure æble? Jeg føler at når vi siger noget til ham trænger det ikke rigtigt ind.. han virker mega ligeglad men jeg er ved at være godt træt af det Udover det lider jeg af angst. Jeg har noget ocd over for bakterier som gør at jeg har svært ved at være på arbejde.. det gør at jeg rigtig tit er meget nervøs og har uro i kroppen. Jeg går med en konstant nervøsitet i kroppen og jeg har svært ved at være sammen med andre mennesker, da jeg kan have meget skiftende humør. Tit er jeg i dårligt humør men det er pga min angst og det føler jeg ikke rigtig folk forstår selvom min chef har sagt det føler jeg hele tiden at folk er halvsure/fornærmede på mig lige så snart de kommer ind af døren. Og jeg får endnu mere angst fordi jeg hele tiden tænker på hvad folk tænker om mig og jeg er bange for de ikke ka li mig mere. Det stresser og bekymrer mig faktisk rigtig meget og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg føler den angst ødelægger alt for mig…